Ville smugle 15 kilo hash: Hapset af politiet

To tyrkiske mænd blev fanget med 15 kilo hash ved grænsen til Tyskland

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

To tyrkiske mænd på 37 og 45 år er blevet fanget ved den dansk-tyske grænse i et forsøg på at smugle 15 kilo hash ud af Danmark i en såkaldt storkontrol

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands politi i en pressemeddelelse.

'I en dansk indregistreret bil viste der sig at være gemt  cirka 15 kg hash. De to mænd i bilen på 37 og 45 år er begge tyrkiske statsborgere. De blev begge sigtet for narkotika-smugling. De blev efterfølgende fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Sønderborg og er blevet fængslet i fire uger,' lyder det i pressemeddelelsen.

Over for Ekstra Bladet ønsker pressesekretær Helle Lundberg ikke at uddybe, om de to er kendt af politiet i forvejen.

En storkontrol betyder, at politiet står og vifter biler ind på en resteplads, hvor de så bliver kontrolleret. Ud over fundet af hash, blev en anden person taget med 90.000 kroner i kontanter, hvilket er mere end man må udføre af Danmark. Politiet kvitterede med en bøde på 5000 kroner.

I alt blev der kontrolleret 515 køretøjer.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere