Ville tage billede af vennerne: Student ramt i hovedet af bro under kørslen

En ung student rejste sig op i vognen, idet studentervognen kørte under en bro. Han er uden for livsfare

Militærkøretøjet med de glade studenter holdt ind til siden efter ulykken. Forbipasserende undrede sig over stemningen. Privatfoto
Militærkøretøjet med de glade studenter holdt ind til siden efter ulykken. Forbipasserende undrede sig over stemningen. Privatfoto

Ved du noget, eller har du tip? Skriv en sms til 1224 (alm. takst) eller mail til 1224@eb.dk

En studenterkørsel i København blev tirsdag eftermiddag midlertidig aflyst, da en af de unge studenter rejste sig op i vognen for at tage et billede af sine kammerater fra fugleperspektiv.

- Han kommer lidt over vognen og tager et billede, og så kører vognen under en bro. Han bliver ramt i baghovedet, siger Henrik Brix, der er vagtchef hos Københavns Politi.

Ulykken skete ved Sjællør Station i København.

- Han er heldigvis uden for livsfare, men han har formentlig fået en hjernerystelse og en flænge, siger vagtchefen.

Ingen andre kom til skade under ulykken.

Thomas Heie Nielsen befandt sig i området, da ulykken skete.

- Jeg kunne se de holdt ind til siden, og det undrede mig, fordi det ikke var oplagt at gøre hold der. Straks de stoppede, kunne man se der var noget galt. Musikken var slukket. Det var tydeligt der ikke var nogen fest, siger Thomas Heie Nielsen til Ekstra Bladet.

- De stod som forstenede. Nogle piger stod og krammede hinanden mens andre græd.

Chokeret chauffør
Ekstra Bladet har været i kontakt med firmaet, der har udlejet lastbilen ud til de unge studenter. De fortæller, at de havde fortalt til de unge mennesker, at det er forbudt at klatre uden sikkerhedsrammen på lastbilen.

- Vores chauffør holdt en sikkerhedsbriefing, inden de begyndte turen. Her fik alle at vide, at det ulovligt at klatre uden for lastbilens ramme, der har indhegnet den, siger Kirsten Møller fra festlastbiler.dk til Ekstra Bladet.

I alle firmaets lastbiler er der installeret et kamera, der skal holde øje med, at de unge ikke klatre uden for vognen. Men chaufføren nåede ikke at se hændelsen.

- Chaufføren er dybt berørt af situationen. Han ringede ind og fortalte om ulykken med det samme, efter han havde ringet til 112. Vi valgte at sende en anden chauffør til stedet for at hjælpe, siger Kirsten Møller.

Den unge student blev kørt på skadestuen kort efter ulykken. Firmaet bag foreslog at aflyse resten af turen på grund af ulykken.

Forsætter turen
Både chauffør og studenter var alle meget rystet efter episoden. Først blev det besluttet at stoppe turen, men de unge studenter ændrede mening.

- Efter de havde samlet sig, og ambulancen var kørt fra stedet valgte de at forsætte turen.

- Vores chauffør ville ikke køre videre, og vi kom med et forslag om, at de ville få refunderet pengene for turen, siger Kirsten Møller.

De ville dog gerne forsætte turen. Chaufføren var for rystet til at forsætte, men en kollega har nu overtaget lastbilen, som kører turen færdig for studenterne.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere