Ville være hashkonge: Sådan fældede politiet tidligere toprocker

Eksrocker ville være hashkonge - i stedet endte han bag tremmer

Se en trailer til aftenens afsnit af 'Forbrydelsen' her. Video: Dplay.

Da politiet i 2005 skulle forhindre indsmuglingen af et halvt ton hash fra Marokko til Danmark, måtte de tage alternative metoder i brug.

Det fortæller den daværende politiinspektør ved Rigspolitiets Rejsehold, Kim Kliver, i programmet 'Forbrydelsen', der bliver sendt i aften klokken 21.00 på Kanal 5.

– Vi får sjældent hjælp af den kriminelle, for de har jo været efterforsket før, så vi skal være en lille smule klogere end dem og en lille smule mere på forkant, lyder det fra Kim Kliver.

Politiinspektør Kim Kliver var chef for rejseholdet. Foto: Discovery Networks
Politiinspektør Kim Kliver var chef for rejseholdet. Foto: Discovery Networks
 

Fældede eks-rocker
I programmet bliver seerne inviteret helt indenfor i politiets efterforskning i den store hashsag, som endte med at fælde den tidligere Bandidospræsident Lars Toxværd.

Eksrockeren fortæller, hvordan han efter en karriere i rockermiljøet rejste til den spanske solkyst for at etablere et nyt hash-regime, som skulle supplere danske pushere med hash importeret direkte fra de marokkanske bjerge.

- Jeg spekulerede i, at politiet havde sværere ved at holde øje med mig uden for Danmark. Så jeg havde planer om, at jeg skulle være stor nok til, at jeg selv kunne få fat i hashen, fortæller Lars Toxværd, der fejlagtigt var overbevist om, at dansk politi ikke ville ane uråd, hvis han startede den ulovlige forretning i Spanien.

’Forbrydelsen’ er en ny true-crime dokumentar, som går helt tæt på forbrydere og efterforskere i nogle af danmarkshistoriens største kriminalsager.

Hvad sker der i hovedet på en forbryder, når han trykker på aftrækkeren og ændrer sit eget og andre menneskers liv radikalt? Og hvad sker der, når politimanden får det skæbnesvangre opkald, som vil præge ham resten af hans karriere? Det er blot nogle af de spørgsmål, som vi får svarene på i programmet, der har præmiere tirsdag aften klokken 21.00 på Kanal 5.

For mens Lars Toxværd planlagde indsmuglingen af over 600 kilo hash, fulgte efterforskere fra dansk politi med fra skyggerne.

Da en lastbil fyldt med hashplader, som var gemt blandt grøntsager, blev sendt fra Spanien med kurs mod Danmark, var dansk politi klar til at slå til, når lasten var nået endestationen i Holbæk.

Lars Toxværd drømte om at blive hashkonge. Foto: Discovery Networks
Lars Toxværd drømte om at blive hashkonge. Foto: Discovery Networks
 

Men noget gik galt og undervejs i efterforskningen måtte de danske betjente tænke hurtigt og posere som lastbilens chauffør, da han ved den spansk-franske grænse blev anholdt.

Det lykkedes at holde anholdelsen hemmelig, så efterforskerne fra chaufførens mobil kunne lade Lars Toxværd tro, at den hash-tunge lastbil fortsat var på vej.

I Danmark anede den ellers rutinerede kriminelle ikke uråd.

- Jeg er normal meget årvågen og kigger efter, hvem der kører efter mig og sådan, men det er jeg ikke der. Jeg er slet ikke nervøs. Jeg forventer bare, at der snart kommer en melding om, at hashen er fremme, fortæller Lars Toxværd om minutterne før den storstilede aktion, som sendte ham flere år bag tremmer.

– Den følelse, jeg stod med i Marokko, hvor alle blikskurerne glimtede til mig...at gå fra den uovervindelighed og så til, at jeg på fem sekunder mistede alt, gjorde at jeg var desillusioneret og følte mig værdiløs. Det var en sindssyg ubehagelig følelse.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere