Vindmølle-transport fanget af 3 centimeter sne

Må ikke køre videre før torsdag aften på grund af spærretiden

En vindmølletransport er angiveligt blevet fanget af 2-3 centimeter sne, som er faldet i nattens løb omkring Esbjerg.

- Transporten kan ikke køre videre.  Jeg tror, at chaufføren måske er bange for at glide ud med det store køretøj, siger vagtchef Ole Aamann til Esbjerg.

Vindmølletransporten er strandet på Vestre Lufthavnsvej tæt på tilkørslen til Esbjerg Lufthavn.

- Det er ikke det mest trafikerede sted. Men der er naturligvis trafik til og fra lufthavnen. Vindmølletransporten må på grund af spærretiden ikke køre videre før i aften, fastslår vagtchefen overfor Ekstra Bladet.

Transporten kan passeres med forsighed.