Virksomhed får kæmpe bøde: Fandt kraftig magnet i lastbil

En kontrol af en lastbil udløste i går en kæmpe bøde til en polsk virksomhed

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Torsdag 15. marts stoppede Sydøstjyllands Politi og Tungvognscenter Syd en lastbilschauffør på motorvejen ved Kolding, og det førte til en stor bøde til det polske firma, han kørte for.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Chaufføren virkede nervøs, da han blev stoppet, og det var der en helt særlig grund til.

'Da Tungvognscenter Syd foretog en nærmere undersøgelse af lastbilen, fandt de en kraftig magnet på den sensor, der sender køresignal fra gearkassen til kontrolapparatet. Det betyder, at optegningen af køre-hviletiden sættes ud af drift', står der i pressemeddelelsen.

Magneten var brugt flere end 10 gange, og chaufføren tilstod at have snyd.

Bedrageriet udløste en bødekrav på 275.000 kroner, som firmaet og chaufføren skal betale for at få lastbilen frigivet.

Virksomheden havde ikke til at betale bøden, og derfor bliver lastbilen nu tilbageholdt af politiet.

Sagen vil blive bragt for retten, hvor anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi vil kræve en ubetinget frakendelse af chaufførens kørekort i Danmark, skriver politiet selv i pressemeddelelsen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere