Virus hærger fængsler: Chefer fyres på stribe

Den frygtede coronavirus har skabt panik i to kinesiske fængsler, hvor hundredvis af indsatte er smittet

Studie: Corona virus: Tyra Grove krause, overlæge og afdelingschef på Statens Serum Institut, sammenligner corona med en sæsoninfluenza. Foto: AP, Byrd, Reuters, Ritzau Scanpix / Producer: Lasse Brøndal

Fredag er der på kun et enkelt døgn konstateret 115 dødsfald som følge af coronavirus i den plagede Hubei-provins.

Inden for de seneste 24 timer er 1100 mennesker blevet smittet med virussen alene i KIna. En fjerdedel af dem er konstateret i et af provinsens fængsler, skriver South China Morning Post.

Foto: STR/Ritzau Scanpix Samfund - 21. feb. 2020 - kl. 05:06 Coronavirus tager livet af 115 mennesker i Hubei på et døgn

Det har ført til panik blandt de indsatte, hvor hundredvis nu er diagnosticeret med COVID-19, som WHO officielt har døbt coronavirussen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

En fange ser ud ad vinduet i det kinesiske kvindefængsel i Hangzhou i den østlige Zhejiang-provins. Coronavirussen har spredt sig til over 500 indsatte i kinesiske fængsler, hvor der er særlig stor smitterisiko, oplyser embedsmænd i Beijing fredag. Arkivfoto: China Newsphoto/Ritzau Scanpix
En fange ser ud ad vinduet i det kinesiske kvindefængsel i Hangzhou i den østlige Zhejiang-provins. Coronavirussen har spredt sig til over 500 indsatte i kinesiske fængsler, hvor der er særlig stor smitterisiko, oplyser embedsmænd i Beijing fredag. Arkivfoto: China Newsphoto/Ritzau Scanpix

Fyringer
Nærmere bestemt er 230 indsatte i kvindefængslet Hanjin i byen Shayang blevet smittet med corona.

Derudover er flere fængselsvagter også ramt af den frygtede sygdom, som har spredt sig ud i verden fra epicentret i netop Hubei-provinsen.

Det massive udbrud har ført til massefyringer, skriver det kinesiske medie.

Xie Wenjun, som var leder af justitsministeriet i Shandong, er blevet afskediget sammen med syv andre embedsmænd fra fængselsvæsnet og Justitsministeriet, fordi de ikke har været bedre til at forebygge krisen.

Samtidig er 34 indsatte blevet smittet med virussen i et fængslet i Zheijang-provinsen. Her er fire ansatte i ledende stillinger også blevet fyret som konsekvens af virusudbruddet.

Samlet har coronavirussen udbredt til over 400 indsatte i kinesiske fængsler, hvor der er særlig stor smitterisiko, oplyser embedsmænd i Beijing fredag ifølge AFP.

Status på coronavirus

Det er cirka to måneder siden, at coronavirussen med det officielle navn COVID-19 blev konstateret i den kinesiske millionby Wuhan i Hubei-provinsen på et madmarked med levende dyr.

 

Sidenhen har smitten bredt sig til en række lande over hele verden. Her er en status på virusudbruddet 21. februar:

 

Antal smittede: 76.729

Antal døde: 2247

Nuværende smittede patienter: 55.902

Antal patienter i kritisk tilstand: 12.065

Antal raskmeldte: 18.580

 

Kilde: Wordometer og WHO

Raske kan smittes igen
De seneste dage er antallet af nye smittetilfælde faldet i regionen. Ifølge Kina nationale sundhedskommission er 2019 personer blevet meldt raske igen.

Men en ekspert advarer dog mod, at raske kan blive smittet igen.

- Vi skal ikke tage let på det faldende antal af nye smittede. Det tal kan hurtigt stige igen, siger Zhao Jianping, der er chef for et eksperthold, som arbejder på at begrænse udbruddet i Hubei.

På samme tid frygter Zhao Jianping, at raske fortsat kan bære virussen i mindre grad og derfor smitte andre.

Her undersøger en læge en patient for smitte med coronavirussen. Foto: Ritzau Scanpix 112 - 20. feb. 2020 - kl. 11:31 Kristen sekt skaber coronafrygt i Sydkorea

Se også: Coronafrygt har kostet verdenshandel milliarder