VM-feber i København: Trekronor-fans bevogtes af svenske og danske betjente

Hundredvis af svenske ishockey-fans har samlet sig ved Rosie McGee's tæt på Rådhuspladsen, før det går løs mod Hviderusland senere i aften

Københavns Politi har lagt et foto på Twitter, hvor det fortælles, at de danske betjente er klar i fanzonen foran Royal Arena. Foto: Københavns Politi
Københavns Politi har lagt et foto på Twitter, hvor det fortælles, at de danske betjente er klar i fanzonen foran Royal Arena. Foto: Københavns Politi

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Hundredvis af svenske hockey-fans har fredag eftermiddag indtaget værtshuset Rosie McGee's Vesterbrogade i København forud for Sverige og Hvideruslands kamp i den indledende pulje af A-VM i ishockey.

Iklædt gule hockeytrøjer med Trekronor-logoer på brystet har de fleste samlet sig i det lune forårsvejr uden for værtshuset.

Der er også et massivt politiopbud af både danske og svenske betjente, som står på begge sider af gruppen med de mange svenske fans.

Forstå ishockey på fem minutter:

Mens de svenske betjente har taget opstilling tættest på de svenske fans, står de danske betjente lidt på afstand. Det ser ud som om, at de svenske betjentes opgave er at gå i dialog med de svenske fans, mens de danske betjente som sådan ikke lader til at kommunikere med fansene.

- Vi har i forbindelse med ishockey-VM et samarbejde med politimyndigheder fra andre lande. Det er derfor, at man både ser svenske og danske betjente. Vi er, hvor der er mange mennesker og holder øje med de fans, der måtte være der.

- Og det er sådan set ligemeget, om det er franske eller russiske fans. Det er ikke noget med, at svenske fans er værre end andre, siger Lars Krabbe, der er pressekoordinator og politikommissær ved Københavns Politi.

Ifølge Lars Krabbe betyder det gode vejr, at der er mange hockey-fans i gadebilledet. Det er også årsagen til, at de svenske fans næsten blokerer fortovet på den ene side af Vesterbrogade.

Mens danske betjente holder sig lidt på afstand, står svenske betjente tættere på gruppen af svenske fans ved Rosie McGees i Vesterbrogade i København. Læserfoto
Mens danske betjente holder sig lidt på afstand, står svenske betjente tættere på gruppen af svenske fans ved Rosie McGees i Vesterbrogade i København. Læserfoto

Der har foreløbig ikke været nogle problemer med fans forud for kampene i den indledende pulje, oplyser Lars Krabbe.

Politiet vil under VM være markant synlige i gadebilledet, siger Lars Krabbe.

- Vi er de steder, hvor der er mange mennesker samlet. Opgaven er at sørge for, at ishockey-VM bliver en god oplevelse for alle, siger Lars Krabbe.

Kampen mellem Sverige og Hviderusland fløjtes i gang klokken 20.15 i Royal Arena.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere