Voksen ville have sex med 13-årig pige: Lokket i fælde på TV

Henrik Qvortrup og hans tv-hold anholder pædofile på stribe, når de lokkes frem med falske profiler

Her mødes Henrik Qvortrup i en tidligere udsendelse med en 31-årig mand i Amager Strandpark. Han troede, han skulle have sex med en 13-årig pige. Foto: TV3
Her mødes Henrik Qvortrup i en tidligere udsendelse med en 31-årig mand i Amager Strandpark. Han troede, han skulle have sex med en 13-årig pige. Foto: TV3

Pædofile mænd bliver fældet på stribe, når den tidligere chefredaktør for Se og Hør, Henrik Qvortrup, og hans hold på TV3 lokker mændene frem med falske net-profiler af mindreårige piger.

En 33-årig mand stilles tirsdag for retten i Hillerød tiltalt for en række blufærdighedskrænkelser og for forsøg på at skaffe sig samleje med en 13-årig pige, som viste sig at være en falsk profil oprettet af TV3 programmet 'Børnelokkerne'.

Den 33-årige blev anholdt i juli sidste år, da han blev afsløret af Henrik Qvortrup og TV3, og han har siddet varetægtsfængslet lige siden.

'CamoDog' er nu blevet anholdt (Foto: Screendump, Jagten). 112 Børnelokker på nettet: Skyldig i forsøg på sex med mindreårige piger

Ifølge tiltalen sendte den 33-årige fotos af sin erigerede penis til den 13-årige, og forsøgte at få hende til at sende nøgenfotos af sig selv.

Skulle mødes på S-station
Til sidst bad han den 13-årige om at mødes med ham på Hillerød Station, så han kunne tage pigen med hjem og have samleje med hende.

Men der var ingen 13-årig pige på Hillerød Station. I stedet ventede Henrik Qvortrup og tv-holdet på ham, og de meldte ham til politiet.

Holdet bag 'Børnelokkerne' har nu foretaget en række politianmeldelser og civile anholdelser af pædofile mænd, og flere af dem er allerede dømt.

112 Qvortrup afslørede ham på TV: Bedstefar ville have sex med 13-årig

Til februar starter en ny serie af 'Børnelokkerne' på TV3, oplyser programredaktør Jesper Kynde. Foreløbig er der planlagt fire udsendelser.

Han har ingen betænkeligheder ved, at TV3 reelt udfører politiarbejde og foretager civile anholdelser, fordi udsendelserne optages i samarbejde med politiet.

- Efter de første udsendelser havde vi troet og håbet på, at der ville være færre mænd, der reagerede på vores falske profiler. Men det har vist sig slet ikke at være tilfældet. Det er vildt - og chokerende, siger Jesper Kynde.

Foretager civile anholdelser
Henrik Qvortrup siger til Ekstra Bladet, at han efterhånden har konfronteret cirka 40 pædofile mænd, og at rigtigt mange af dem er anmeldt til politiet.

- I den nye sæson af 'Børnelokkerne' har vi haft et godt samarbejde med politiet, og vi foretager systematisk civile anholdelser. Derfor har vi vagter med, når vi konfronterer de pædofile, siger Henrik Qvortrup.

- Det her er et kæmpe problem, og politiet er glade for, at vi gør noget, som de ikke selv har ressourcer til, siger han.

Her mødes Henrik Qvortrup med den 31-årige mand i Amager Strandpark. Han troede, han skulle have sex med en 13-årig pige. Foto: TV3 112 Dømt for voldtægt af 15-årig efter Qvortrup lokkede ham i fælde på TV

Holdet bag de falske profiler er omhyggelige med ikke at opfordre til sex eller til at mødes med de pædofile. Alle initiativer skal komme fra mændene.

Profilerne er helt neutrale, men typisk vælter det hurtigt ind med beskeder fra interesserede mænd.

- Vi prøvede som en test at oprette en falsk profil under en køretur fra Roskilde til København, og da vi nåede København var profilen allerede blevet kontaktet af 20 mænd. Det er skræmmende, siger Henrik Qvortrup.

Ofte sender mændene fotos af deres penis eller sidder og onanerer foran web-kameraet, mens de chatter med 'pigerne'.

Her mødes Henrik Qvortrup med den 31-årige mand i Amager Strandpark. Han troede, han skulle have sex med en 13-årig pige. Foto: TV3 112 Afsløret på tv af Qvortrup: Nu er 31-årig også tiltalt for voldtægt

Henrik Qvortrup skal selv følge retssagen i Hillerød tirsdag mod den 33-årige mand.

Politiet fandt flere piger
Han er tiltalt for 11 forhold, hvoraf fire stammer fra hans chat med TV3´s falske profil. De øvrige seks forhold er opklaret af politiet efter hans anholdelse, hvor politiet blandt andet har undersøgt hans computer.

Det fremgår af tiltalen, at han blandt andet spurgte en 13-årig pige om hun ville være med på en trekant med to fyre, og en 14-årig blev spurgt, om hun var jomfru.

Nogle 12 og 13-årige piger blev meget direkte inviteret til sex - og i to tilfælde kom den 33-årige, ifølge tiltalen, også galt af sted med falske profiler. Disse var dog ikke oprettet af TV3, men af to voksne mænd, der er indkaldt som vidner i retten i Hillerød.

Det udbrændte kolonihavehus har været igennem brandtekniske undersøgelse, men årsagen er endnu ikke klarlagt. Foto: Anthon Unger 112 Efter 'Jagten': 45-årig tiltalt som børnelokker på nettet

Den 33-årige er i øjeblikket ved at blive mentalundersøgt. Anklager Margit Wegge forventer, at retten i Hillerød afgør skyldsspørgsmålet i sagen, hvorefter den bliver udsat til en senere fastsættelse af straffen.