Voldeligt overfald på tog: Forsøgte at skubbe ung mand ud

To ældre mænd gik i flæsket på en yngre medpassager og forsøgte at skubbe ham ud af et tog i San Francisco

To ældre mænd fik kamp til stregen, da de prøvede at skubbe en medpassager ud fra et tog (Video: AP)

Twitter koger - igen.

Denne gang fordi to ældre mænd torsdag formiddag forsøgte at skubbe en ung mand ud at et tog i San Francisco.

Det skriver flere medier, heriblandt The New York Times.

Den voldelige episode udspillede sig i et stillestående tog. På en video, der er filmet af en anden person i toget, ser man de to mænd, der med vold og magt prøver at skubbe den unge mand ud af togets dør. Han griber dog fat i en stang og kæmper dog imod, mens han desperat råber, at de to skal stoppe.

- Lad ham være, råber en kvinde i toget, mens de to mænd lægger alle deres kræfter i at få den unge mand ud af toget.

På Twitter får de to mænd en hård medfart for deres opførsel.

- De her to mænd burde være i fængsel. Send videoen til de lokale myndigheder, skriver brugeren Clifford Clark.

- Ville ønske fyren havde en peberspray og sprayede de her fyre, skriver en bruger, der kalder sig UniqueMom444.

- De bliver sigtet for drabsforsøg, ikke?, spørger brugeren Leslie Streeter.

'Stærkt foruroligende'
Efter den voldsomme episode har den unge mand nægtet at rejse anklage mod sine overfaldsmænd.

Ifølge The New York Times er det endnu ikke lykkedes myndighederne at finde ud af, hvad der motiverede klammeriet.

'Det her er en stærkt foruroligende video', skriver Erica Kato, der er talsmand for firmaet Muni, der driver togene, i en mail ifølge avisen.

'Vi arbejder sammen med SFPD (San Francisco Police Department, red.) for at undersøge sagen til bunds.'

Ligesom den unge mand i videoen slap denne kvinde også godt fra det, da hun blev skubbet ned på togskinnerne.

Denne kvindelige kondiløber var heldig at slippe med livet i behold, da hun blev skubbet ud foran en bus af en tilfældig forbipasserende. Video: Metropolitan Police UK