Voldsoffer tavs: Har mulig blødning i hovedet

Politiet rykkede talstærkt ud, da der kom meldinger om skud. I stedet fandt de et voldsoffer

Politiet fandt ikke tegn på, at der var skudt ved Hvidovre Hospital, men fandt i stedet et voldsoffer. Video: Local Eyes

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En 28-årig mand er indlagt til observation på hospitalet, efter han blev overfaldet fredag aften omkring klokken 20.20 i området omkring Kettegård Alle ved Hvidovre Hospital.

- Han har nogle skader, som gør, at han ligger på hospitalet, muligvis med en blødning i hjernen - ikke en hjerneblødning, men en blødning på grund af den vold, han har været udsat for. Det er det, han er til observation for, siger Brian Holm, vagtchef hos Københavns Vestegns Politi.

Indtil videre har politiet ikke et klart billede af, hvad der er foregået ved episoden, og de har ingen anholdte.

- Ham, som er forurettet i sagen, siger ikke meget, konstaterer vagtchefen.

  Politiet fandt hverken projektiler eller personer ramt af skud, da det fredag efterforskede anmeldelser om skud i Hvidovre. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix 112 Muligt skyderi tæt på hospital

- Er der tale om et banderelateret overfald?

- Det efterforsker vi også i, siger han.

Politiet rykkede talstærkt ud til gerningsstedet fredag aften, da de fik flere anmeldelser om skud i området ved Kettegårds Alle.

Der er dog ikke fundet nogen tegn på, at der er affyret våben, og der er heller ikke meldinger om, at nogen er ramt af skud. Men hele spektret er i spil i forhold til, hvad der kan være sket.

- Har voldsepisoden relation til de meldinger, I fik om skud?

- Det er det, vi efterforsker ud fra, og vi har også været ude og se, om vi kan hive noget overvågning i land. Men det har ikke bragt os videre endnu, siger vagtchefen.

Der er ikke fundet nogen våben.

Politiet er interesseret i at høre, hvis nogen har set en episode omkring Hivdovre Hospital ved 20.20-tiden fredag aften. Politiet kan kontaktes på 114.