Voldsom arbejdsulykke: Faldt seks meter ned fra stillads

Det har endnu ikke været muligt at afhøre den unge mand, der fredag faldt ned fra stilladset

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En 21-årig mand fra Gladsaxe er indlagt, efter han fredag eftermiddag faldt seks meter ned fra et stillads i Smørum.

Det skete ved Dyvelåsen ved en Netto-forretning klokken 12.39. Lørdag aften er han stadig indlagt.

Det bekræfter vagtchef ved Nordsjællands Politi Rolf Hoffmann over for Ekstra Bladet.

- Det er en murer på 21 år, som er faldet seks meter ned. Han var i kritisk tilstand, da man kørte afsted med ham i ambulancen - men ikke i livsfare, oplyser vagtchefen.

Vagtchefen sidder ikke inde med de nærmere oplysninger om, hvad der er sket.

Der har nemlig tilsyneladende ikke været nogen vidner til ulykken, og det har endnu ikke været muligt at afhøre den 21-årige murer.

Da der er tale om en arbejdsulykke, har arbejdstilsynet været til stede og gøre procedure.