Voldsom blæst skaber motorvejskaos

Der er kødannelse på strækningen

Her er de seks hyppigste årsager til ulykker på de danske veje.

Fredag blæser det i store dele af landet.

Det skaber trafikale problemer på Sønderjyske Motorvej ved Kolding. Her er flere træer væltet og spærrer derfor venstre spor i retning mod Skærup.

Vejhjælp er på stedet, skriver Vejdirektoratet.

Flere uheld
Fredag morgen er der også sket et uheld på Amagermotorvejen ved Avedøre Holme.

Derfor har to spor været spærret. Det melder Vejdirektoratet.

Kim Madsen, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, fortæller, at der ikke er tilskadekomne.

- Det har vi ingen meldinger om. Vi er i gang med oprydningsarbejdet og forventer at kunne åbne igen inden længe.