Voldsom brand i højhus i London: Mand reddet mirakuløst efter 11 timer

En mand i halvtredserne blev reddet, da han vinkede med en trøje ud af et vindue i den brændende bygning

Klokken 00.55 natten til onsdag udbrød der brand i Grenfell Tower i den vestlige del af London tæt på Hyde Park, og flammerne fik hurtigt fat i hele bygningen.

Indtil videre har seks personer mistet livet, og 64 mennesker er såret - heriblandt 21 som er i kritisk tilstand.

Myndighederne har tidligere udtalt, at de forventer, at dødstallet vil stige, eftersom flere personer stadig er savnet efter branden.

Over 200 brandmænd har siden i nat kæmpet for at få slukket flammerne, som her 16 timer efter endnu ikke er slukket.

Udover at brandfolkene forsøger at få bugt med flammerne, så prøver man også desperat at se, om der er flere overlevende i bygningen.

En af dem, som overlevede i 11 timer i den brændende bygning, er en asiatisk mand i 50'erne. Flere vidner fortæller til den britiske avis, Daily Mail, hvordan manden viftede med en bluse ud af vinduet for at gøre opmærksom på, at han stadig var i live.

Ifølge avisen blev han ganske kort tid efter reddet af brandvæsnet, som efterfølgende kørte ham væk i en ambulance.

Manden prøver desperat at få brandvæsnets opmærksomhed. Foto: AP/Matt Dunham
Manden prøver desperat at få brandvæsnets opmærksomhed. Foto: AP/Matt Dunham

Værste brand nogensinde
Det er stadig uvist, hvorfor branden opstod i den høje bygning. Brandvæsnet sagde i morges, at de kun kunne komme op til 20. etage for at evakuere folk.

Ifølge Londons brandinspektør, Dany Cotton, er det den værste brand, hun nogensinde har set i sine mangeårige karriere.

- Dette er en hidtil uset hændelse. I mine 29 år som brandmand har jeg aldrig set noget lignende, og vores brandmænd arbejder på højtryk i øjeblikket, sagde han i en officiel udtalelse i morges.

Foto: AP/Matt Dunham
Foto: AP/Matt Dunham

I løbet af dagen har flere beboere fortalt, hvordan de desperat flygtede fra deres lejligheder i nattøj og uden sko for at redde deres liv.

Samira Lamrani, der bor i nabolaget har tidligere fortalt, hvordan hun så en kvinde kaste sin baby ud af vinduet fra omkring 10. sal. Det rapporterer Press Association.

 - Jeg kunne se en kvinde gestikulere, at han var i gang med at kaste sin baby ud af vinduet, og nogen skulle gøre sig klar til at gribe. En mand løb så hen til vinduet og formåede på en eller anden måde at gribe barnet, siger Samria Lamrani og tilføjer ifølge The Guardian:

- Jeg kunne se folk komme løbende dertil fra alle vinkle i et forsøg på at hjælpe.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere