Voldsom brand i Jysk

Tyk, sort røg vælter op fra branden i butikken

Ved du noget? Kontakt os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

Det er udbrudt en voldsom brand i Jysk på Dandyvej i Vejle, der udvikler tyk, sort røg.

I første omgang iværksatte Sydøstjyllands Politi et sirenevarsel, fordi røgen var sundhedsskadelig, men politiet oplyser nu, at branden er under kontrol og varslingen er derfor blevet ophævet.

Politiet fik anmeldelsen om branden kl. 7.59, og borgere i området sydøst for Horsensvej samt øst for motorvej E 45, herunder Bredballe og Nørremarken i Vejle, skulle søge indendørs, lukke døre og vinduer og standse ventilationen lød det i beredskabsmeddelelsen.

Horsensvej er spærret fra motorvejen til Juelsbjergvej.

- Det ser helt sort ud, fortæller Jens Christian, der arbejder på en byggeplads lige ved siden af, til Ekstra Bladet.

Branden udvikler en tyk, sort røg, som kan ses langt væk fra.

Sådan ser branden ud fra E45 Østjyske Motorvej. (Læserfoto)
Sådan ser branden ud fra E45 Østjyske Motorvej. (Læserfoto)

En tyk sort røg stiger op fra Jysk. (Læserfoto)
En tyk sort røg stiger op fra Jysk. (Læserfoto)

 

Opdateres....

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere