Voldsom brand i lagerhotel - veje afspærret hele natten

Det tog seks timer at slukke voldsom brand i lagerhal. Stor søjle af røg kunne ses langt væk

Sådan så det ud på brandstedet, da Næstved Brand & Redning var gået i gang med slukningsarbejdet. (Foto: Rene Søndergaard)
Sådan så det ud på brandstedet, da Næstved Brand & Redning var gået i gang med slukningsarbejdet. (Foto: Rene Søndergaard)

Ved du noget? Har du billeder? Tip os på 1224@eb.dk eller sms på 1224 (alm. takst)

Et lagerhotel på Mosevej i Næstved tæt på Næstved Havn brød tirsdag klokken 16 i brand. I seks timer kæmpede brandfolk fra Næstved Brand & Redning og Beredskabsstyrelsen med at få bugt med flammerne. Kort før klokken 22 meldte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ud på twitter, at branden var under kontrol.

- Der har været meget kraftig røgudvikling fra stedet, som heldigvis stiger lodret. Det er fuldstændig overtændt. Det kan ikke udelukkes, at der kan være gener forbundet med at være uden for. Men vi har vurderet, at det ikke er nødvendigt med sirenevarsel, sagde vagtchef Ole Hald til Ekstra Bladet ved 17-tiden tirsdag.

Branden var omfattende, og politiet opfordrede folk på Karrebækvej og Fabriksvej i byen til at holde sig inden døre. Først klokken 22 afblæste politiet alarmen. Men man holder fast i afspærring af et par veje i løbet af natten.

- Stedet og de omkringliggende veje er afspærret hele natten, skriver politiet på twitter.

Røgen er kraftig, og klokken 17.30 er søjlen stadig tydelig over det meste af Næstved. (Foto: Kristoffer Pedersen)
Røgen er kraftig, og klokken 17.30 er søjlen stadig tydelig over det meste af Næstved. (Foto: Kristoffer Pedersen)

Tidligere tirsdag fortalte vagtchefen til Ekstra Bladet, at det så ud til, at branden var ved at komme under kontrol. Han kunne se røgen, selv om politistationen ligger flere kilometer fra brandstedet.

- Som jeg kan se det fra mit vindue, er der en markant ændring i røgen. Nu er røgen grålig, så det tyder på, at brandvæsenet er ved at få styr på det, selv om jeg ikke har hørt, at situationen skulle være under kontrol, lød det fra vagtchefen.

En af de lokale beboere, der bor lige over for brandstedet har kontaktet Ekstra Bladet.

- Jeg kom kørende hjem og så, at der var ild ved indgangen til lagerhotellet. Brandbilerne var slet ikke kommet endnu. En mand råbte og skreg, at jeg ikke måtte køre ind på p-pladsen, men jeg bor her jo, siger Jannie Laursen, som også fortæller, at en masse mennesker er dukket op, fordi de har værdifulde ting opmagasineret på stedet.

Folk har private ting opmagasineret i det lagerhotel, der bærnder. (Foto: Robbin Knog Hansen)
Folk har private ting opmagasineret i det lagerhotel, der bærnder. (Foto: Robbin Knog Hansen)
 

- En kvinde sagde 'der røg hele min barndom'. Det er jo trist, siger Jannie Laursen.

Brandchef ved Næstved Brand & Redning, Flemming Nygaard, var ved brandstedet ad flere omgange, hvor der ifølge Ekstra Bladets oplysninger også blev rekvireret assistance fra Beredskabsstyrelsen i byen, ligesom brandberedskabet i Vordingborg, Ringsted og Faxe blev bedt om at samle sig og stå standby. Situationen var i perioder hektisk, og det var vanskeligt at have overblik, lød meldingen.

- Jeg ved ingenting. Det er politiet, der udtaler sig, sagde brandchef ved Næstved Brand & Redning, Flemming Nygaard.

Branden set fra Karrebækvej, umiddelbart efter at den var opstået klokken 16. (Foto: Rania Al-janabi)
Branden set fra Karrebækvej, umiddelbart efter at den var opstået klokken 16. (Foto: Rania Al-janabi)
 

1 af 3 Der bor mennesker helt tæt ved lagerhotellet, og de kunne fra første parket følge med. (Foto: Jannie Laursen)
2 af 3 Næstved Brand & Redning er ankommet til Mosevej og er i færd med at få et overblik over den voldsomme brand. (Foto: Googlemaps)
3 af 3 Sådan så det ud på brandstedet, da Næstved Brand & Redning var gået i gang med slukningsarbejdet. (Foto: Rene Søndergaard)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere