Voldsom brand i papirhal: - Der er kraftig røgudvikling

Ingen meldinger om tilskadekomne, oplyser politiet

Selvom der er kraftig røgudvikling fra branden, mener politiet ikke, at røgen er farlig. Video: Byrd/Jacob Gren

Onsdag er der udbrudt brand i en papirhal på Paul Bergsøes Vej i Glostrup.

Det bekræfter Københavns Vestegns Politi over for Ekstra Bladet.

- Det er rigtigt, ja. Vi er til stede ved en brand i en papirhal. Det er for tidligt at spå om, hvor voldsom den er, men der er kraftig røgudvikling. Vi mener ikke, at den er farlig, siger vagtchef Lars Jørgensen.

- Der er ingen tilskadekomne, lyder de umiddelbare meldinger, men vi ved ikke ret meget endnu, fortsætter han.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Hovedstadens Beredskab meddeler på Twitter, at det har været nødvendigt med en 'massiv indsats' for at få bugt med flammerne, og de har derfor måttet få hjælp fra kollegaerne hos Beredskab Øst til at bekæmpe branden.

Under kontrol
Der er tale om brand i en papirhal hos virksomheden HCS Transport og Spedition.

Vagtchefen hos fortæller, at brandvæsen arbejder på stedet, og at der er minimal risiko for, at ilden spreder sig.

Det er endnu uvist, hvad årsagen til branden er, men ved 13.15-tiden oplyser politiet, at branden er fuldstændig under kontrol.

- Det er helt styr på den. Det brænder stadig, men der er ingen risiko for, at den spreder sig, siger Lars Jørgensen.

Vagtchefen understreget, at efterslukningen vil stå på til ved 18-tiden.

Hovedstadens Beredskab oplyser på Twitter, at det har været nødvendigt at nedbryde dele af den ramte bygning for at få bugt med de sidste ildlommer.

Skærm

Hent flere
Hent flere