Voldsom brand: Kæmper for ild ikke spreder sig til skovområde

Brandvæsnet kæmper onsdag morgen for at få kontrol over flammerne ved en gårdbrand nær Skals

Politi og brandvæsen er onsdag morgen til stede ved en gårdbrand nær Skals, der ligger 20 kilometer fra Viborg.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad

- Der er ild i tre ud af fire længer på en landejendom, og der har været rigtig godt gang i den, men vi har kontrol over branden nu, siger indsatsleder Rasmus Klüver Jensen til avisen.

Ejendommen ligger op af en nåleskov, og derfor kæmper brandvæsnet i øjeblikket for, at ilden ikke spreder sig.

Skoven er nemlig ramt af den seneste tids tørke.

-  Vi har travlt med at sørge for, at ilden ikke breder sig og får fat i skovområdet. Og derudover fortsætter vi også arbejdet med at slukke de tre længer på gården, siger indsatslederen.

Brandvæsnet modtog alarmen 5.50 onsdag morgen.

Opdateres...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere