Voldsom dødsbrand: 33 personer er omkommet

En brand brød klokken 10.30 lokal tid ud i animationsstudie i Kyoto i Japan. Det antages, at mindst 3 personer er omkommet

Brandmænd i kamp for at redde liv efter den formodentlige brandstiftelse. Video: AP/TBS

Opdateret klokken 16.20.

33 mennesker er formentlig blevet dræbt og mindst 36 er såret i en formodet påsat brand i et animationsstudie i Kyoto i Japan.

Det oplyser det lokale brandvæsen til nyhedsbureauet AFP.

Flere endnu er savnede, oplyser det japanske brandvæsen til The Guardian.

Politiet har ifølge NHK anholdt en mand, der skulle have hældt benzin ud i bygningen. Det arbejder ud fra, at der er tale om en brandstiftelse.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Ifølge politiet i Kyoto spredte den 41-årige mand brandbar væske i bygningen, da han brød ind torsdag. Han blev tilsyneladende selv skadet i branden og efterfølgende indlagt på et hospital, skriver The Guardian.

Branden brød klokken 10.30 lokal tid i det treetagers høje Kyoto Animation Studio.

Ifølge en talsmand fra det lokale brandvæsen har flere vidner hørt en høj eksplosion fra bygningens førstesal, skriver nyhedsbureauet AFP.

Brandvæsnet arbejder stadig på at få personer ud, der er fanget inde i bygningen, der ligger i bydelen Uji i det sydlige Kyoto, skriver nyhedsbureauet AFP.

I alt var der 70 personer i bygningen, da branden brød ud.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere