Voldsom røgudvikling: Ring ikke til politiet

En markafbrænding vakte opsigt i Nordsjælland

En læser har sendt dette billede ind til Ekstra Bladet. Privatfoto
En læser har sendt dette billede ind til Ekstra Bladet. Privatfoto

Voldsom røgudvikling har vakt opsigt i Nordsjælland, og Ekstra Bladet har fået tilsendt billeder, hvor man kan se en stor, sort sky af røg på himlen.

Der er dog ingen grund til bekymring, oplyser politiet til Ekstra Bladet.

- Der er tale om en kontrolleret markafbrænding, lyder det fra Nordsjællands Politis presseafdeling.

Efterfølgende har politiet også lagt et tweet ud, hvor de understreger, at det altså ikke er nødvendigt at anmelde branden.