Voldsom tornado smadrer landsby: 11 personer dræbt

En kraftfuld tornado har søndag dræbt 11 personer i Georgia, USA

Tornadoen ødelagde mange boliger og kostede flere livet. Video: AP

En kraftfuld tornado rev søndag morgen campingvogne fra hinanden i en park i den sydlige del af Georgia i USA. Det kostede syv personer livet, mens fire døde i nærliggende områder.

Yderligere 23 personer er såret.

Det skriver det internationale nyhedsbureau AP.

Det betyder, at i alt 15 personer nu er dræbt på grund af det alvorlige vejr i den sydøstlige del af USA.

Lørdag mistede fire personer livet grundet en tornado i Mississippi.

Søndag morgen advarede The National Weather Service (USA's svar på DMI, red.) om, at der kunne komme lange og intense tornadoer i området.

- En tornado og et alvorligt tordenvejr forventes at bryde ud i dag henover den nordlige del af Florida og sydlige del af Georgia, lød vejrprognosen blandt andet.

Årsagen til de mange dødsfald er relateret til det alvorlige vejr, men det kan endnu ikke bekræftes, om det var selve tornadoen, der dræbte personerne, lyder den officielle forklaring.

Billeder af ødelæggelserne viser ødelagte hjem, knækkede telefonpæle og splintrede træer.

Se de voldsomme ødelæggelser over artiklen

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere