Voldsom trafikulykke i København

To biler er kørt sammen ved zoologisk have - den ene tippede om på siden

En person blev søndag aften kørt til traumecenteret på Rigshospitalet, efter en voldsom ulykke ved zoologisk have i København.

Ved ulykken er to biler stødt sammen. Sammenstødet var så voldsomt, at den ene bil er tippet om på siden.

Vagthavende Henrik Stormer fra Københavns Politi oplyser til Ekstra Bladet, at anmeldelsen kom søndag klokken 21.50.

Søndag aften var vagtchefens vurderingen, at ulykken var voldsomt, men mandag morgen kan han konstatere, at der ikke er nogen alvorlige personskader:

- Der er tale om et færdselsuheld, der måske har set voldsomt ud, men der er ingen af de involverede, der er kommet alvorligt til skade, fortæller vagtchefen Henrik Stormer.

Politiet arbejder ud fra en teori om, at en af de to biler er kørt over for rødt i krydset, hvor ulykken skete. Det skal de tekniske undersøgelser på stedet og afhøringer være med til at opklare.

Skærm

Hent flere
Hent flere