Voldsom ulykke: Deodorant eksploderede i hovedet på kvinde

En kvinde var søndag før klokken 12 ude for en alvorlig og højst usædvanlig ulykke. En spraydeodorant eksploderede, så hun blev slemt forbrændt

Uheldet skete i den lille by Aars i Nordjylland (Foto: Google Maps)
Uheldet skete i den lille by Aars i Nordjylland (Foto: Google Maps)

Ved du noget om sagen? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst).

De fleste ulykker sker i hjemmet, lyder en gammel talemåde, og søndag formiddag blev det desværre til virkelighed for en nordjysk kvinde.

En spraydeodorant eksploderede foran hende under meget uheldige omstændigheder

Det oplyser Nordjyllands Politi til Ekstra Bladet.

- Det sker det meget uheldige, at et barn tænder for et keramisk komfur, hvor der er står en deodorant på. Kort efter eksploderer det foran en kvinde, der bliver slemt forbrændt, siger vagtchef Heine Hansen fra Nordjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Den 31-årige kvinde er i øjeblikket på hospitalet, hvor hun bliver behandlet for sine skader, men hendes tilstand er ikke kritisk.

Flammerne stod op efter eksplosionen, men heldigvis blev hverken barn eller andre beboere i huset forbrændt.

Branden på stedet blev hurtigt slukket og bredte sig ikke til huset. Til gengæld sprang flere vinduer, oplyser Nordjyllands Politi.

Ulykken skete i et hjem på Lillevang i Aars nær Aalborg kort før klokken 12 søndag formiddag.

1 af 2 Uheldet skete i den lille by Aars i Nordjylland (Foto: Google Maps)
2 af 2 Uheldet skete i den lille by Aars i Nordjylland (Foto: Google Maps)