Voldsom ulykke på motorvej: Hundepatruljer søger efter den ene chauffør

To biler er kørt sammen i voldsom ulykke på E45 Frederikshavnmotorvejen fra Nørresundby mod Sæby. Den ene bilist er forsvundet fra stedet

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze

Efter en ulykke tidligere torsdag aften, hvor to biler stødte sammen på Frederikshavnmotorvejen, leder politiet nu efter den ene chauffør.

Politiet er lige nu massivt til stede, og benytter hundepatrulje til at finde manden.

- Vi har været på hans adresse for at kigge efter ham, og vi har søgt ude i området, men han er ikke fundet endnu, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup Kristensen til Ekstra Bladet.

-  Den ene chauffør er stukket af fra stedet, eller han er i hvert fald gået der fra. Vi frygter, at han er kommet til skade. Derfor er vi nu ude og lede efter ham med hundepatruljer og alt, hvad vi kan trække op af hatten, sagde vagtchef Jess Falberg tidligere torsdag.

Vagtchefen oplyser, at der ikke er nogen af de andre, der er involveret i ulykken, som er kommet til skade. De er nu blevet tilset af en læge på stedet.

- Vi håber snart, at vi finder ham. Vi ved, hvem han er, og vi har også hans adresse. Han bor faktisk ret tæt på ulykkesstedet, forklarer vagtchef Jess Falberg.

Vejene er åbne igen efter ulykken.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen