Voldsom video florerer efter skuddrab

Videoen bliver delt på de sociale medier og viser angiveligt skyderiet søndag aften og gerningsmændenes efterfølgende flugt

En voldsom video, der angiveligt viser skudepisoden i Ishøj søndag aften, bliver lige nu delt på de sociale medier.

På videoen ses en hætteklædt person affyre et våben mod en mørk bil, der holder på tværs af en vej. Personen sigter særligt mod bilens førersæde og forruden på bilen.

Det er ikke muligt at se, hvem der sidder i bilen, men på optagelsen kan man høre flere skud blive affyret af den hætteklædte person, der har en medgerningsmand ved sin side.

Ifølge flere kilder til Ekstra Bladet viser videoen søndagens skudepisode, hvor en blev dræbt og to såret, da ukendte gerningsmænd åbnede ild ved Gildbrovej i Ishøj.

Skyderi i Ishøj. Foto: Kenneth Meyer 112 - 15. sep. 2019 - kl. 23:26 En person død af skud

Københavns Vestegns Politi bekræfter over for Ekstra Bladet, at de er opmærksomme på videoen, og at den nu indgår i deres efterforskning.

Videoen viser også, hvordan gerningsmændene efter at have affyret skuddene løber over til en lys bil, som kører dem fra stedet i høj fart.

Politiet var søndag aften massivt til stede ved gerningsstedet, der blev afspærret og bevogtet af stærkt bevæbnede betjente.

Her kunne vidner fortælle til Ekstra Bladet, at de hørte mange skud ad to omgange, og at skuddene var rettet mod en bil.

Artiklen fortsætter under billederne ...

 

Politiet fik de første anmeldelser om skyderiet klokken 21.16. Ifølge Ritzau skulle der være tale om skudofre, der født i 1997.

Skudhuller i bil
Kort før midnat opsatte politiet deres rullende kontor i nærheden af gerningsstedet, mens teknikere og hundepatruljer afsøgte området.

En sort Audi med flere skudhuller i sidedøren og forruden blev efterfølgende bugseret fra stedet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere