Voldsom video: Her bliver flygtninge angrebet med chokgranater

Voldsomme billeder fra Makedonien viser, hvordan flygtninge bliver mødt med chokgranater af politiet. Op mod 300 sårede

Her møder politiet flygtninge med chokgranater og tåregas (Video: AP)

Ved du noget eller var du til stede? Send en sms eller mms til 1224 (alm. sms-takst) eller en mail til 1224@eb.dk

Det gik voldsomt for sig tidligere søndag, da der opstod tumult ved grænsen mellem Grækenland og Makedonien.

Netop offentliggjorte billeder viser, hvordan politiet sendte tåregas og chokgranater direkte mod en gruppe flygtninge, der forsøgte at nærmer sig grænsehegnet.

Se den voldsomme video herover.

Optøjerne opstod omkring klokken 13.

Omkring 500 flygtninge havde samlet sig ved et hegn i en flygtningelejr ved den græske grænseby Idomeni.

- Op mod 300 mennesker har modtaget behandling af vores lægehold for problemer med vejrtrækningen, 30 for sår forårsaget af plastikkugler og 30 for andre kvæstelser, siger Achilleas Tzemos fra Læger uden Grænser til det franske nyhedsbureau AFP.

Enorm frustration
Ritzau har talt med dansk Røde Kors Anders Ladekarl, der befinder sig i området. Han fortæller, hvordan der pludselig opstod kaos i lejren.

- Vi blev evakueret fra området, da konflikten eskalerede. Flygtninge prøvede at rive hegnet ned og det fik makedonsk politi til at svare med store mængder tåregas, gummikugler og chokgranater.

Foto: AP
Foto: AP
 

- Flygtningene venter på, at grænsen bliver åbnet, men de har ventet længe. Det skaber en enorm frustration, siger Anders Ladekarl, General Sekretær for dansk Røde Kors.

I en pressemeddelse skriver Læger uden Grænser, at frustrationen og vreden vokser blandt de mange flygtninge, der har været strandet ved grænsen i over en måned nu.

- Folk har brug for at blive behandlet med værdighed, ikke med vold eller uforudsigelige grænselukninger og mere usikkerhed. Denne absurde humanitære krise, der er skabt af de europæiske landes politik, bliver mere ubærlig dag for dag, siger José Hulsenbek, der leder Læger uden Grænsers indsats i Grækenland.

Stenkast
Ifølge en talsmand fra Læger Uden Grænser skulle der være en gravid kvinde blandt de sårede. Det skriver de på Twitter.

 

En kilde fra de makedonske myndigheder siger, at en stor gruppe migranter havde forladt Idomeni-lejren om morgenen og stormet grænsehegnet.

- De kastede sten på det makedonske politi. Som svar affyrede politiet tåregas, siger kilden, som ønsker at være anonym.

- Migranterne skubbede til hegnet, mens de stod på den græske side af grænsen. Hegnet er der stadig, de er ikke brudt igennem det, siger den anonyme kilde til Reuters.

Artiklen fortsætter efter billedet

Rygter startede kaos
Efter sigende startede protesterne, fordi der opstod rygter om, at Makedonien ville åbne grænserne mod Europa. Det fik flygtningene i den overfyldte lejr til at storme grænsen, skriver Reuters.

Antallet af flygtninge i teltlejren er hobet op, siden flere lande har lukket grænserne. Flere end 10.000 migranter og flygtninge har siden februar boet i teltlejren i Idomeni i Grækenland.

Græske myndigheder har uden held forsøgt at overtale migranterne til at forlade Idomeni-lejren og flytte til nærliggende modtagercentre. Men migranterne vil hellere blive i håbet om, at grænsen åbnes igen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Der er vist ikke nogen tvivl om at flygtninge ikke har det let. Ekstra Bladets reporter er eksempelvis her på besøg hos en flygtninge-familie i Tyrkiet. Se hvilke forhold de lever under

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere