Voldsom villabrand: En person død

Brandvæsen kæmper tirsdag aften med at få styr på en villabrand i Randers, hvor en person er død

Vilabrand i Randers. Video: Local Eyes

En person har mistet livet i en brand i en villa i Randers-bydelen Vorup, oplyser Østjyllands Politi.

Der er formentlig tale om en 82-årige mand, som bor i huset, oplyser politiet.

Redningsfolk fandt på stedet også mandens hund, der også er omkommet i branden.

Der kom tidligere på aftenen meterhøje flammer op gennem hustaget. Omkring fem brandbiler og 12 brandfolk har siden kæmpet med at få branden under kontrol.

Vagtchef ved Østjyllands Politi Per Bennekov oplyser, at politiet fik alarmen klokken 20.26. Omkring midnat var branden under kontrol.

Brandvæsnet blev tilkaldt klokken af bekymrede naboer, der havde fået øje på flammerne.

- Lige nu har vi branden under kontrol og er i gang med efterslukningen herude. Der er ikke fare for spredning længere, men folk må gerne blive lidt ude af røgbanen, siger indsatsleder Niels Henrik Nielsen.

Politiet kan ikke endnu ikke sige noget om, hvad årsagen til branden er.

Det lykkedes at forhindre, at branden spredte sig til andre bygninger i området.

- Ingen personer er blevet evakueret, siger Per Bennekov.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere