Voldsomme billeder: Her smider teenagepige kat ud fra fjerde sal

En chokerende video, hvor en ung pige kaster naboens sorte kat ud fra en lejlighed, deles overalt

Denne skræmmende vide viser en maskeklædt argentinsk teenager, der smider naboens kat ud fra altanen.

En ung kvinde ville angiveligt se, om naboens kat kunne lande på fire ben. Derfor smed hun den ud fra fjerde sal.

En chokerende optagelse fra Argentina, hvor kvinden iført en maske og uden nogen som helst tøven, løfter katten og kaster den ud fra en altan i fjerde sals højde, tager nu runder på de sociale medier.

Da katten rammer jorden, høres tydeligt en grufuld, dump lyd. Kvinden har ifølge blandt andre Daily Mail slettet sine profiler på diverse sociale medier efter videoen gik viralt, og ganske forventeligt fik meget hårde ord med sig på vejen.

’Hvis bare hun havde lavet et eksperiment om, hvor langt hun skulle falde for at smadre kraniet og gjort samfundet en tjeneste’, lød en af de mange kommentarer ifølge det britiske medie.

Teenagepigen, som er blevet identificeret som argentinske Fiorela Alvarez, har efterfølgende været ude med en offentlig undskyldning. Her skriver hun:

’Det, jeg gjorde, var forfærdeligt, og jeg retfærdiggør det ikke. Til alle, som interesserer sig for kattens tilstand, kan jeg fortælle, at den ikke døde. Den gik sin vej. Jeg kontaktede dens ejer for at sige undskyld, og jeg betaler alle dyrlægeregninger’.

Lige nu afholdes den kontroversielle hundekød-festival i Yulin i Kina. Allerede første dag lykkedes det aktivisten Marc at redde 1000 hunde.