Voldsomme brande efterforskes

Flere store brande skal nu efterforskes af politiet

Søndag morgen var der brand i en gård i nærheden af Hobro. Foto: Øxenholt Foto

Der har været store flammer i flere gårde på det seneste.

Det finder politiet mistænkeligt, da den seneste brand i en lade i Farsø ikke har nogen umiddelbar tændingskilde.

- Vi har i hvert fald haft et lager med halmballer, som der har været i brand i nat. Den østlige del udbrændte, og man kan ikke umiddelbart fastlægge brandårsagen, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Lars Even.

Det samme kan siges om en brand i en lade ved Hobro lørdag morgen.

- Vi skal have undersøgt branden. Vi har også kontakt til Midt- og Vestjyllands politi. De har haft en lignende brand kort forinden.

- Hvis det nu viser sig, at der er noget mistænkeligt, så er det godt at have kontakt til dem, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Henrik Bech.

Politiet har blandet andet fundet branden ved Farsø mistænkelig, da der ikke var nogen el-installationer i laden.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere