Voldsomt busuheld på motorvej

En bus med tre personer kørte mandag galt på Amagermotorvejen

Bussen er af endnu ukendte årsager endt helt oppe i budskadset, der afgrænser Amagermotorvejen ved afkørsel 21 ved Avedøre Havnevej. (Video/foto: alarm112danmark.dk)

Amagermotorvejen var mandag formiddag kortvarrigt spærret ved afkørsel 21 Avedøre Havnevej, efter en bus kørte galt. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

- Vi kender ikke årsagen endnu. Jeg sidder og venter på at skulle tale med indsatslederen, siger vagtchef Kim Madsen til Ekstra Bladet.

Politiet er ikke klar over, om bussen var i rute, da den forulykkede.

- Der var tre personer i den, så det var den formentlig. Men lige nu venter vi på indsatslederen, før vi har flere oplysninger, siger vagtchefen., som fortæller, at chaufføren af ukendte årsager mistede herredømmet over den gul-blå bus.

Parkeret i buskads
Bussen holder et godt stykke inde i et buskads, som støder op til motorvejen.  Redning på stedet har afspærret området, og det ses tydeligt, at bussen har taget skade af kollisionen med de mindre træer.

I banen, bussen har taget, ligger efterladenskaber fra bussens ydre. Specielt panelerne i bussens venstre bagende har taget skade.

Der er ifølge politiet ingen alvorlig tilskadekomst.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere