Voldsomt kiosk-røveri: Nu er dommen faldet

To gerningsmænd idømt fængselsstraf for blandt andet at have røvet en kiosk med skub og trusler

Den 69-årige ekspedient fik flere hudafskrabninger og en flænge på hagen under det voldsomme røveri. Overvågningsvideo

To mænd på 27 og 30 år, der stod bag et ualmindeligt voldsomt kiosk-røveri sidste år, er blevet idømt fængselsstraf i Retten i Næstved fredag.

Den 27-årige er blevet idømt to års fængsel, og den 30-årige er blevet idømt et år og 10 måneder.

Det bekræfter anklager Taruh Sekeroglu over for Ekstra Bladet.

- De er dømt i alt, der er rejst tiltale for. De er sendt direkte til afsoning. De ankede ikke sagen på stedet, men har bedt om betænkningstid. Så i dag ved vi ikke, om de anker, siger anklageren.

Artiklen fortsætter under tweet ...

Ud over det voldsomme røveri af en kiosk i Slagelse er mændene dømt for at have båret maskering i det offentlige rum, da de var iklædt elefanthuer under hændelsen, og for at have været i besiddelse af en kniv.

112 - 21. aug. 2018 - kl. 15:43 Voldsomt røveri: Ældre kvinde kastet hen ad kioskgulv


De er også begge dømt for at have stjålet to B&O-højttalere, et sæt JBL-hovedtelefoner og en trøje fra Bilka til en samlet værdi af næsten 7000 kroner blot otte dage efter røveriet i kiosken.

Slutteligt er en af dem dømt for at have solgt en Kay Bojesen-abe for 400 kroner til en kvinde, der aldrig modtog varen.

Truet med kniv
Gerningsmændene stak af fra en hjørnekiosk med 400 kroner efter at have anvendt særlig brutal vold mod den kvindelige ekspedient, der på det tidspunkt var 69 år.

Begge var de maskeret med elefanthuer, iført grå hættetrøjer og bar kokkeknive.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den 69-årige ekspedient fik flere hudafskrabninger og en flænge på hagen under det voldsomme røveri. Overvågningsfoto
Den 69-årige ekspedient fik flere hudafskrabninger og en flænge på hagen under det voldsomme røveri. Overvågningsfoto

Den 27-årige væltede først ekspedienten omkuld, hev hende op igen og satte en kniv for hendes hals og skar hende.

- De spurgte, hvor pengene var, og jeg pegede ned på skabet. Også selv om jeg vidste, at der ikke var nogen penge der, sagde den kvindelige ekspedient til Ekstra Bladet i dagene efter røveriet.

Gok i nødden
Inden de stak af med det lille beløb, skubbede den 30-årige mand til ekspedienten så hun igen faldt.

De efterlod den kvindelige ekspedient med en to centimeter lang flænge på hagen, hudafskrabninger og blå mærker.

112 - 30. aug. 2018 - kl. 11:16 Røvere kastede ældre kvinde hen ad gulvet: Nu er de varetægtsfængslet
Da den forslåede ekspedient fik rejst sig, greb hun ud efter en flaske snaps.

- Jeg vidste, at ingen alligevel gad at købe den. Jeg havde tænkt mig at give røveren et ordentligt gok i nødden med den. Men så langt nåede jeg ikke, fortalte den 69-årige ekspedient til Ekstra Bladet.

Gerningsmændene har siddet varetægtsfængslet siden 30. august.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere