Voldsomt røveri mod 7-Eleven: Angreb ekspedient med pistol, kæp og støvsugerrør

Østjyllands Politi efterlyser hjælp fra offentligheden til at få identificeret fire gerningsmænd

Østjyllands Politi beder om hjælp fra offentligheden til at få identificeret gerningsmændene til dette røveri mod 7 Eleven på Frederiks Allé natten til den 28. april. Video: Østjyllands Politi

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Østjyllands Politi beder om hjælp fra offentligheden til at få identificeret gerningsmændene til et voldsomt røveri mod 7-Eleven midt om natten til den 28. april.

I en pressemeddelelse skriver politiet, at røveriet skete mod 7-Eleven på Frederiks Allé i Aarhus klokken 3.23 om natten.

Her kom fire maskerede mænd løbende ind i butikken bevæbnet med en pistol, en trækæp, et støvsugerrør og en vaterpaslignende genstand.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Østjyllands Politi
Foto: Østjyllands Politi

De fire var ifølge politiet og også ifølge en video fra overvågningskameraerne meget voldsomme og gik med det samme mod ekspedienten, som de truede til at åbne kassen.

Også flere kunder, som var i butikken på det tidspunkt, blev holdt i skak, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Østjyllands Politi
Foto: Østjyllands Politi

På et tidspunkt hamrede den ene af de fire gerningsmænd en kæp så hårdt ned i disken, at den knækkede.

Efter at ekspedienten havde åbnet kassen stak flere af mændene deres hænder ned i kassen for at tage penge op, inden de til sidst stak af fra stedet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Østjyllands Politi
Foto: Østjyllands Politi

Hele episoden blev optaget af butikkens overvågningskameraer, og Østjyllands Politi offentliggør nu billeder fra dem i håb om, at nogen kan genkende en eller flere af gerningsmændene.

Har man oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på tlf.: 114.

1 af 2 Foto: Østjyllands Politi
2 af 2 Foto: Østjyllands Politi

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere