Voldsomt sammenstød spærrede landevej

Firehjulstrækker kørte frontalt ind i lastbil

Østre Ringvej i Ringsted var lørdag spærret for trafik efter et frontalt sammenstød.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Et frontalsammenstød med en firehjulstrækker og en lastbil spærrede lørdag Østre Ringvej i Ringsted for trafik.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Se mere video på Local Eyes.

Føreren af personbilen er kørt til Køge Sygehus, og politiets vagtchef kan i skrivende stund ikke udtale sig om personens tilstand.

Ifølge vagtchefens oplysninger skete sammenstødet, da firehjulstrækkeren kørte over i lastbilens vognbane.

Ifølge en fotograf på stedet er ulykken sket mellem to rundkørsler mellem Balstrupvej og Køgevej, hvor der i skrivende stund meldes om 'masser af politi'.

Den totalt smadrede personbil holdt på tværs af cykelstien, mens lastbilen holdt med snuden i grøften.

Ifølge fotografen var vragdele spredt 50 meter ud over vejen.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser på Twitter, at oprydning er færdig, og vejen genåbnede omkring klokken 15:55.

Anmeldelsen om sammenstødet indløb klokken 13.26.

Skærm

Hent flere
Hent flere