Voldsomt uheld: To stukket af

Lundtoftegade på Nørrebro i København var spærret efter et uheld, hvor to biler kørte sammen, og to personer stak af fra stedet

Bilerne var ikke just et kønt syn efter uheldet. Foto: Rene Hansen/Byrd.
Bilerne var ikke just et kønt syn efter uheldet. Foto: Rene Hansen/Byrd.

To biler kørte sammen i Lundtoftegade på Nørrebro i København torsdag aften, så gaden var spærret.

Uheldet skete klokken 18.46, da den ene af bilerne, en lejebil fra firmaet DriveNow, pludselig lavede en vending.

- En DriveNow-bil foretager en U-vending. Så kommer den anden kørende, og så brager de sammen, fortalte vagtchef Henrik Brix fra Københavns Politi.

Efter ulykken manglede politiet føreren og en passager fra lejebilen.

- Dem i DriveNow-bilen løber fra stedet.

- Leder I så efter dem nu?

- Vi prøver, men der er ikke så meget at gå efter. En anden etnisk oprindelse end dansk og mørkt tøj - der er ret mange af den slags derude, sagde vagtchefen.

Til gengæld er politiet stadig ved at undersøge, hvem der havde lejet bilen, så de kan finde frem til de to ad den vej.

Der var ikke nogen, der kom kritisk til skade ved uheldet.

- Der er lettere tilskadekomst i den ene af bilerne, hvor der er en, der har ondt i benet. Et vidne får også vejrtrækningsproblemer, og det er af ophidselse over at se uheldet, lyder det fra Henrik Brix.

Københavns Politi skrev klokken 20.23 på Twitter at Lundtoftegade var blevet åbnet igen.

Foto: Rene Hansen/Byrd.
Foto: Rene Hansen/Byrd.
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere