Voldtaget og dræbt: Overvågning viser tysk kvindes sidste minutter

Den uhyggelige optagelse viser gerningsmanden, der går efter den 26-årige kvinde på ferieøen

Se de skræmmende optagelser her

Miriam Beelte var i gang med at leve det søde ferieliv på den thailandske ø Koh Sichang, da hun blev udsat for en forfærdelig forbrydelse.

Ifølge det lokale politi på øen blev den 26-årige kvinde spottet af en lokal mand, der prøvede at komme i kontakt med hende.

Miriam var dog ikke interesseret i mandens tilnærmelser og afviste ham.

Video viser øjeblikke før voldtægt og mord
Det faldt angiveligt ikke i god jord, og den thailandske mand besluttede at følge efter hende og overfaldt hende, inden han udsatte hende for seksuelle overgreb. Det skriver det tyske medie Bild.

I en overvågningsvideo fra stedet ser man den unge kvinde gå op ad en stentrappe alene, men kort tid efter fanger videoen, hvad der angiveligt er gerningsmanden, der følger efter den unge kvinde.

Manden på videoen har en snor med noget, der ifølge AP nyhedsbureau kan være blomster, da man ser ham gå efter Miriam Beelte.

Ifølge politiets teori har manden i et anfald af sandsynlig panik taget en sten og tæsket den unge kvinde ihjel.

Politiet har udtalt, at manden var høj på amfetamin, da han voldtog og myrdede kvinden.

Fundet af turist
Liget blev fundet af en anden turist på øen.

En 27-årig mand er blevet arresteret i sagen. Ifølge Bangkok Post indrømmede manden efter et tre timer langt forhør, at det var ham, der havde myrdet den unge kvinde.

Han bliver sigtet for mord, voldtægt og for at have gemt liget.

Ifølge AP blev manden, efter at videoen blev offentliggjort, eskorteret tilbage til gerningsstedet, hvor han viste politiet, hvor han havde dræbt den unge kvinde.

Skærm

Hent flere
Hent flere