Voldtog fynsk kvinde - dømt til forvaring

En 56-årige mand er dømt til forvaring for de grove seksuelle overgreb, han begik mod en kvinde i Odense

Den 56-årige Tommy Nielsen har fået stadfæstet sin forvaringsdom. Foto: Ole Frederiksen
Den 56-årige Tommy Nielsen har fået stadfæstet sin forvaringsdom. Foto: Ole Frederiksen

Østre Landsret har stadfæstet en forvaringsdom over den 56-årige Tommy Nielsen, der sidste år stod bag grov voldtægt og mishandling af en kvinde i Odense.

De voldsomme overgreb fandt sted i kvindens eget hjem, efter at Tommy Nielsen havde fulgt den dengang 60-årige kvinde hjem efter et besøg på en pub.

Se også: Idømt forvaring for voldtægt: Siger han fik et blackout

Kvinden blev voldtaget flere gange. Desuden tog gerningsmanden kvælertag på hende, og hun blev slået, bidt i læber og brystvorter og fik håret skåret af med en kniv.

Mishandlingen stod på i otte timer.

Også i byretten blev manden idømt en forvaringsdom, der gives til de farligste kriminelle. Baggrunden for den dom er, at manden ifølge en mentalundersøgelse mister kontrollen over sig selv, når han bliver fuld.

Tommy Nielsen er tidligere dømt for både voldtægt og blufærdighedskrænkelse.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere