Voldtog kvinder i deres hjem: Nu har FBI dræbt ham

Greg Alyn Carlson blev dræbt onsdag

Greg Alyn Carlson blev kaldt 'den listende voldtægtsforbryder' af FBI. Video: AP

47-årige Greg Alyn Carlson har været på flugt fra amerikansk politi og FBI siden 2017.

Nu er jagten slut. Han blev onsdag skudt og dræbt i sit hotelværelse i den amerikanske delstat North Carolina.

Det skriver flere amerikanske medier om, heriblandt New York Post.

Greg Alyn Carlson var en af FBI's mest eftersøgte kriminelle. Foto: FBI
Greg Alyn Carlson var en af FBI's mest eftersøgte kriminelle. Foto: FBI
 

Ifølge FBI ville Greg Alyn Carlson i ly af mørket bryde ind i hjem hos sovende kvinder. Herefter ville han voldtage dem. 

FBI døbte ham 'den listende voldtægtsforbryder'.

Carlson blev anholdt og sigtet for indbrud, voldtægtsforsøg og overfald i 2017. Men hans mor betalte kaution på en million dollars (cirka 6,6 millioner kroner, red).

Kort efter flygtede de begge i stålet bil. Lige siden har FBI jagtet ham.

De grove forbrydelser, som Greg Alyn Carlson har begået, resulterede også i, at han kom på FBI's liste over de ti mest eftersøgte kriminelle i USA.

Ifølge en talsmand fra FBI fandt de Carlson i et hotelværelse i North Carolina.

Han havde barrikaderet sig og var i besiddelse af en pistol.

FBI skød og dræbte ham.

Dna-test viser, at Greg Alyn Carlson forbrydelser kan spores helt tilbage til 2003.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere