Voldtog små drenge og filmede det: Her er dommen

En 35-årig mand kan se frem til fængsel på ubestemt tid efter at have voldtaget små drenge og filmet det

Den 35-årige kom tit i Lalandia sammen med nogle af de drenge, han har erkendt at have misbrugt. Flere end 28 besøg blev det til i 2014. (Foto: Per Rasmussen)
Den 35-årige kom tit i Lalandia sammen med nogle af de drenge, han har erkendt at have misbrugt. Flere end 28 besøg blev det til i 2014. (Foto: Per Rasmussen)

35-årige Henrik Pedersen er tirsdag ved Retten i Nykøbing Falster vurderet til at være så farlig for samfundet, at han er blevet idømt forvaring.

Forvaring er tidsubegrænset fængsel og den strengeste straf i Danmark. Den gives kun til kriminelle, der vurderes at udgøre en væsentlig sikkerhedsrisiko for andre.

Karakteren af overgrebene og antallet af de mange voldtægter ligger til grund for forvaringsdommen, uddybes det ved domsafsigelsen.

Forvaring var også det, anklager Anne Marie Fink fra Sydsjælland og Lolland Falsters Politi krævede.

- Han udgør en kæmpe risiko for børn, sagde hun i sin procedure.

Her lagde hun særlig vægt på, at den 35-årige fem gange tidligere er blevet dømt for blufærdighedskrænkelse af små børn.

Mønstret gentager sig
Første gang var i 1998, hvor den tiltalte selv var 17 år gammel.

- Mønstret gentager sig, og det gentager sig ikke bare, det eskalerer, sagde hun i proceduren med reference til, at de seksuelle overgreb er gået fra kys og berøring til fuldbyrdede anale samlejer.

Se også: 35-årig pædofili-tiltalt syede g-strengstrusser til små drenge

Ekstra Bladet har talt med sagens anklager, der fortæller, at hun er yderst tilfreds med dommen.

- Han havde erkendt sig skyldig i de fleste forhold, men han er rent faktisk også kendt skyldig i stort set alle de forhold, han nægtede. Så frem for alt, er jeg meget tilfreds med, at retten har fulgt min påstand, siger Anne Marie Fink til Ekstra Bladet

Domsmandsretten var enig med anklageren i, at de tidligere domme måtte tillægges særlig betydning.

Den 35-åriges forsvarer, Casper Andreasen, fortæller til Ekstra Bladet, at man var forberedt på, at det enten blev til en forvaringsdom eller en meget lang fængselsstraf.

- Når jeg alligevel påstod, at det skulle være en meget lang fængselsstraf så skyldes det, at der har været andre eksempler på, at retslægerådets anbefaling om en forvaringsdom har ført til en lang fængselsstraf, siger Casper Andreasen fra advokatfirmaet Nyborg & Rørdam, der fortæller, at man udbedt sig betænkningstid i forhold til, om man vil anke dommen til landsretten.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere