Vred far dukker op på søns skole med gevær: - Han ringede grædende

Christopher Freeman fra Florida i USA er arresteret efter, at han dukkede op med en ladt pistol på sønnens skole 

Faren ville snakke med den mand, der angiveligt slog sønnen. Foto: REX
Faren ville snakke med den mand, der angiveligt slog sønnen. Foto: REX

En far fra Florida i USA modtog et panisk opkald fra sin søn, der var i tårer.

Sønnen fortalte, at en lærer havde slået ham, og efter den voldsomme udmelding sluttede opkaldet brat.

En time senere dukkede faderen, Christopher Freeman, op på sin søns skole. Med sig havde han en ladt AK 47.

- Jeg vil se den mand, der har slået min søn, sagde Christopher Freeman ifølge en politirapport, det skriver Washington Post.

- Jeg har noget til ham, skulle faren angiveligt have sagt.

Den udtalelse fik skolen til at lukke hele institutionen ned og kontakte politiet, der dukkede op og arresterede ham. Han blev sigtet for våbenbesiddelse på en skole, overfald med et våben og forstyrrelse af freden på skolen.

Hans kaution blev sat til 75.000 dollars svarende til omkring 495.000 danske kroner.

Ifølge politirapporten omkring arrestationen havde viceinspektøren på skolen tidligere på dagen ringet til faderen for at snakke om en episode, der omhandlede hans søn.

- Hvis det her ikke er min søn, så er I alle sammen døde, skulle han have svaret, da han tog telefonen.

Han havde ifølge eget udsagn ingen intentioner om at bruge våbnet. Foto: Palm Beach County Sheriff's Office
Han havde ifølge eget udsagn ingen intentioner om at bruge våbnet. Foto: Palm Beach County Sheriff's Office

Freeman fortalte viceinspektøren, at han var på vej til skolen. Han var i en kørestol, da han mødtes med medarbejdere fra skolen og politiet.

- Du kommer til at få brug for mere end det, du har, fordi jeg har meget mere, fortalte han ifølge politiet.

Her opdagede politiet, at han havde et stort våben gemt i sine bukser. Ifølge rapporten var han højrøstet og råbte og skreg på skolen.

Da politimanden spurgte til våbnet udbrød Christopher Freeman: - Du skal ikke røre ved mig.

Freeman fortalte efterfølgende politiet, at han havde købt våbnet fra en ven for et år siden, og at den kun var til beskyttelse, og at han ikke havde nogen intention om at bruge den.

Han forklarede, at han simpelthen havde glemt, at han havde den på sig, fordi han altid går rundt med den.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen