Vred hotelansat truede med masseskyderi

Politiet i Los Angeles mener, at et vidne har forhindret massakre

Politiet i Los Angeles har beslaglagt et større våbenarsenal fra den anholdtes hjem. Foto: Long Beach Police Department
Politiet i Los Angeles har beslaglagt et større våbenarsenal fra den anholdtes hjem. Foto: Long Beach Police Department

En utilfreds køkkenmedarbejder på et hotel i Long Beach, Californien, er anholdt på mistanken om, at han havde planer om at gennemføre et masseskyderi på sin arbejdsplads.

Rodolfo Montoya, 37, er sigtet for trusler om vold samt ulovlig besiddelse af skydevåben, oplyser Associated Press.

Politiet mener, at Montoya var vred på sin arbejdsplads, Long Beach Marriott, og fortalte en kollega, at han havde til hensigt at skyde andre kolleger og gæster på hotellet.

I Montoyas hjem fandt politiet efterfølgende en halvautomatisk AR-15-riffel, et oversavet jagtgevær, pistoler, adskillige rifler samt udrustning og store mængder ammunition.

- I de seneste måneder har vi bevidnet adskillige tragiske episoder, der har kostet talrige menneskeliv. Et vidne, der kontaktede politiet, har sandsynligvis forhindret en ny voldshandling samt tab af menneskeliv, siger politichef i Los Angeles, Robert G. Luna.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere