Vred mand sparkede ud efter tog: Endte på skinnerne

En mand sparkede i vrede ud efter et tog. Han missede og fik overbalance

Video: Kenneth Meyer

Politiet modtog torsdag aften en henvendelse om en mulig personpåkørsel på Valby Station.

Det viste sig i stedet at være en mand, der i arrigskab havde sparket ud efter et tog, idet det havde passeret ham.

- Af en eller anden årsag var han sur og forsøgte at sparke til toget. Men toget fortsatte altså. Til gengæld mistede han balancen og endte på skinnerne, fortæller vagtchef hos Københavns Politi Henrik Brix.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Vagtchefen fortæller, at manden ikke er kommet noget alvorligt til, men han slog hovedet, da han ramte skinnerne. Den vrede mand er kørt til tjek på hospitalet.

- Det er ikke noget, jeg kan anbefale folk at gøre, siger vagtchefen.

Manden blev ikke ramt af toget, og det er endnu uvist, om han var påvirket.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer