Vrede saudiske prinser anholdes efter sit-in

11 saudiske prinser er sat i fængsel, efter at de protesterede imod, at kongelige skal betale for el og vand

11 saudiske prinser er anholdt, efter at de i vrede holdt en sit-in på et kongeligt palads i hovedstaden Riyadh.

De protesterede over, at medlemmer af den kongelige familie var blevet tvunget til at betale for deres eget forbrug af el og vand.

Det oplyser anklagemyndigheden.

Prinserne, der ikke er identificeret, er sigtet for at forstyrre den offentlige orden og er anbragt i fængslet al-Hayer.