Wikileaks: Assange bliver smidt ud

Ifølge folkene bag Wikileaks får Julian Assange snart sparket fra ecuadorianske ambassade i London. Han risikerer at blive udleveret til USA

Assange taler til sympatisører fra en balkon på Ecuadors ambassade i London i maj 2017. Foto: Frank Augstein/AP
Assange taler til sympatisører fra en balkon på Ecuadors ambassade i London i maj 2017. Foto: Frank Augstein/AP

Stifteren af Wikileaks kan om kort tid få alvorlige problemer.

'En højtstående kilde i den ecuadorianske stat har fortalt Wikileaks, at Julian Assange vil blive smidt ud inden for dage eller timer', oplyser Wikileaks på Twitter.

Assange har siden 2012 befundet sig på den ecuadorianske ambassade i London. Ambassaden gav ham asyl, efter at svensk politi udstedte en international arrestordre, som britiske myndigheder agtede at efterkomme.

Den australske journalist var mistænkt for voldtægt og seksuelle overgreb i Sverige. Siden har svenskerne frafaldet sigtelserne og kravet om udlevering.

Assange står til gengæld til at blive anholdt i Storbritannien, hvis han forlader ambassaden. Nu for at have drevet gæk med britiske retsregler.

Se også: Drama på ambassade: Truer med at tvangsfjerne kendt kat

Konsekvensen kan være udlevering til USA, som Assange og hans støtter frygter mest.

I USA risikerer han en hård straf, fordi Wikileaks i 2010 lækkede hundredetusinder af fortrolige amerikanske dokumenter om blandt andet krigene i Irak og Afghanistan.

Frygten for udlevering til USA har fået Assange til ikke at forlade ambassaden i syv år.

Skal man tro Wikileaks kan han dog nu snart blive tvunget til det.

Wikileaks hævder på Twitter, at Ecuador har aftalt med britiske myndigheder, at Assange skal anholdes. De oplyser også, at de har en anden kilde, som bekræfter oplysningerne.

Se også: Julian Assange sagsøger Ecuador for brud på rettigheder

Forholdet mellem Assange og Ecuador har ikke været gnidningsfrit, siden den venstreorienterede præsident Lenín Moreno i 2017 fik magten i landet.

Assange fik i en periode lukket sin internetforbindelse, og præsidenten beordrede ham til at holde sig fra at bruge internettet til at offentliggøre politiske synspunkter og ikke blande sig i Ecuadors udenrigspolitik. I stedet skulle Assange gøre rent på sit badeværelsen og gøre rent efter sin kat.

Han er også blevet pålagt selv at betale sine telefonregninger og lægebehandling.

Det fik Assange til at sagsøge regeringen i det sydamerikanske land for at krænke hans 'grundlæggende rettigheder og frihed'.

Han har tidligere kritiseret Ecuador for at forsøge at presse ham ud fra sit tilflugtssted.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere