Yahya Hassan beskylder mand for seksuelt overgreb mod kvinde: Men nu kalder hun ham en løgner

Yahya Hassan beskylder i et Facebook-opslag en mand for et seksuelt overgreb, som den kontroversielle digter selv fik stoppet. Men det er løgn, fortæller kvinden, som overgrebet skulle være begået mod

En kvinde beskylder Yahya Hassan for at lyve om et seksuelt overgreb, der skulle være begået mod hende. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
En kvinde beskylder Yahya Hassan for at lyve om et seksuelt overgreb, der skulle være begået mod hende. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Yahya Hassan har været gennem en turbulent tid, siden han for fire uger siden blev løsladt fra en ubetinget dom på et år og ni måneder for blandt andet at have skudt mod en 17 årig dreng.

Først blev han i weekenden anholdt og løsladt igen, efter han havde poseret på de sociale medier med et fransk militærgevær. Mandag kunne hans cirka 135.000 følgere på Facebook så læse, hvordan den dansk-palæstinensiske digter i et opslag på sin profil skrev, at han havde stoppet et seksuelt overgreb, mens han samtidig hængte gerningsmanden ud ved navn.

Se også: Yahya Hassan poserede med våben på Twitter: 'Politiet anholdt mig'

Men historien forholder sig angiveligt ikke, som den kontroversielle digter hævder. Kvinden fra videoen fortæller til Ekstra Bladet, at hun og den mand, der bliver hængt ud i opslaget, faktisk var sammen dengang, og alting var efter konsensus:

- Det var ikke et overgreb. Vi havde noget sammen dengang, og derfor er der også rigtig mange, der har genkendt mig på videoen, selv om man ikke kan se mit ansigt, fortæller 22-årige Cecilie Hyllested.

I opslaget er der vedhæftet en video, som viser en mand og en kvinde i en seng, hvor manden tilsyneladende forsøger at stikke et gevær op i kvinden, som afviser ham, mens Yahya Hassan skælder samme mand ud. Til opslaget skriver digteren:

'Har sagt det før og siger det igen. Behandl damerne ordentligt. Lå og sov i et sommerhus med nogle bekendte da jeg hørte hende der skrige, hvis min arm ikke var brækket, havde jeg nok stukket geværet op i røven på ham'.

Ekstra Bladet har valgt at udelade den sidste sætning i opslaget, hvor Yahya Hassan nævner manden fra videoen ved navn.

Artikel fortsætter under billedet ...

Yahya Hassan blev tidligere på måneden anholdt, efter han havde lagt dette billede ud på de sociale medier. Foto: Facebook
Yahya Hassan blev tidligere på måneden anholdt, efter han havde lagt dette billede ud på de sociale medier. Foto: Facebook
 

'Han er ikke Danmarks helt'
Cecilie Hyllested vælger at stå frem, fordi hun er fortørnet over, at manden bliver nævnt ved navn, da beskyldningerne om seksuelt overgreb ifølge hende er løgn, og desuden skete for næsten to år siden:

- Jeg er gift med en anden nu, og han er også gift. Men jeg føler en trang til at forsvare ham, fordi der selvfølgelig ikke er nogen, som skal udstilles som en voldtægtsforbryder, når de ikke er det.

Hun forklarer, at videoen stammer fra 19. eller 20. marts i 2016 og er optaget i et sommerhus. Samtidig langer hun ud efter digteren, som hun er vred over har inddraget hende i en sag, der ifølge hende handler om noget helt andet:

- Jeg synes, at han er langt ude, og at han skal tage sig sammen. Han er ikke Danmarks helt, og han skal stoppe med at spille noget, som han i virkeligheden ikke er. Jeg ved, at de to er rigtig meget uvenner, og det er muligvis grunden til, at han (Yahya Hassan, red.) har hængt ham (manden fra videoen, red.) ud på Facebook.

Politi afviser at kommentere
Cecilie Hyllested oplyser over for Ekstra Bladet, at hun tirsdag har talt med manden i videoen, der oplyser, at han nu har anmeldt Yahya Hassan for falske beskyldninger.

Hos Østjyllands Politi har man ikke ønsket at kommentere sagen.

Ekstra Bladet har gennem flere dage forsøgt at få en kommentar fra Yahya Hassan via hans advokat Claus Bonnez, men det har ikke været muligt at få en udtalelse fra digteren. På sin Facebook-profil skriver Hassan dog som kommentar til den konkrete sag:

'Jeg stopper en mand i at stikke et dobbeltløbet våben op i en pige, og så siger hun, at hun føler sig krænket af mig. Kan godt forstå, det ikke er fedt for hende, at videoen er kommet ud, og hvis hun virkelig syntes, at det var fedt, så er jeg bare ked af at sige, at jeg ikke gider at se på sådan noget'.

Se også: Jægersoldat om Yahyas stormriffel: Et særdeles effektivt våben