Yahya Hassan fra fængslet: Gyldendal bør juble

Provo-digteren roser forholdene i Aarhus Arrest og siger, at han har sat fuld fart på sin nye digtsamling, mens han har siddet varetægtsfængslet i en ene-celle

Ekstra Bladet var med, da Yahya Hassan blev varetægtsfængslet. Hør mere her

'Ja, jeg har skudt den forpulede perker. En fucking voldsmand'.

Sådan lød endnu en verbal skudsalve fra digteren og provokatøren Yahya Hassan, da han efter det lukkede møde ved Retten i Aarhus tirsdag middag råbte til de fremmødte journalister på vej ud af retsbygningen. Forinden havde dommer Mette Søgaard afgjort, at Yahya Hassan skal varetægtsfængsles i yderligere fire uger i en sag, hvor han er sigtet for grov vold og ulovlig våbenbesiddelse efter at have skudt en 17-årig dreng i foden for en måned siden i det vestlige Aarhus.

De første fire ugers varetægtsfængsling har - som stort set alt andet i den unge digters liv - været omgærdet af stor, offentlig bevågenhed. Blandt andet fordi Yahya Hassan har sultestrejket i sin enecelle i Aarhus Arrest, og fordi han via de sociale medier har beklaget sig over, at han ikke har fået tilstrækkelig lægelig behandling for sine brud på håndled, kraveben og ribben.

Ekstra Bladet mødte Tolunay Yildiz, som blev skudt af Yahya Hassan i foden. Hør hvad han har at sige om sagen her.

Se også: Bande: Vi er ikke sure på Yahya Hassan

Til gengæld har de seneste fire ugers indespærring også bragt positive elementer ind i den i mere end én forstand højtråbende digters dagligdag.

- Yahya siger, at Gyldendal (hans forlag) i det mindste bør glæde sig over hans varetægtsfængsling, han har nemlig ikke været så produktiv som nu i arresten i meget lang tid, der er virkelig kommet fart på hans skriftlige produktion, fortæller Yahya Hassans forsvarer, advokat Claus Bonnez, til Ekstra Bladet.

Vader i bibliotekarer

Claus Bonnez protesterede over anklager Lars Pedersens anmodning om at få lukket dørene til retsmødet af hensyn til den videre efterforskning. Anmodningen byggede blandt andet på, at Østjyllands Politi fortsat mangler at afhøre flere vidner i sagen, herunder den voldssigtede Yahya Hassan.

- Yahya antydede ret kraftigt på vej ud af retten i dag, at han erkender sig skyldig i grov vold mod den 17-årige. Hvad siger du til det og til, at dørene blev lukket for offentligheden?

- Intet. Som hans forsvarer kan jeg ikke udtale mig om den konkrete sag på det stadie, hvor vi er nu.

Arkivfoto: Ernst van Norde 112 - 26. mar. 2016 - kl. 18:06 Yahya Hassan bliver bag tremmer trods brækket håndled

Claus Bonnez vil dog gerne tilføje til fortællingen om sin klients produktive hverdag under varetægtsfængslingen, at Yahya Hassan er begejstret for biblioteket i Aarhus Arrest.

- Han (Yahya) siger, at det er det bedste bibliotek, han har besøgt. Han har aldrig været et sted, hvor der er så mange bibliotekarer, og hvor man serverer mad. Men det undrer Yahya, at man samtidig skærer ned på alle andre biblioteker rundt omkring i landet, siger Claus Bonnez.

Anbefaler forfatterkolleger fængsling

Selv om Yahya Hassan med sine forskellige brud og, ifølge eget udsagn, mangelfuld lægebehandling således lider fysisk, så er han glad for den ro, de seneste ugers indespærring har ført med sig. Især fordi han siden januar i år forgæves har bedt om fornyet PET-beskyttelse, efter at han selv havde frabedt sig PET-folkenes mandsopdækning i sommeren 2015.

- Yahya siger til mig, at han i arresten glæder sig over, at han ikke længere behøver at skulle se sig over skuldrene hele tiden, og at en varetægtsfængsling kan anbefales til alle andre forfattere, der gerne vil have speedet produktionen op, fortæller Claus Bonnez, der vil arbejde for, at hans klient opnår PET-beskyttelse igen, når han lukkes ud i friheden.

(Privatfoto) 112 - 22. mar. 2016 - kl. 20:21 Mobil i cellen? Desperat råb om hjælp fra Yahyas Facebook-profil

- Yahya er blevet overfaldet flere gange i perioden, mens han forgæves har bedt om fornyet PET-beskyttelse. Det er en krænkelse af artikel 3 i menneskerettighedskonventionen ikke at beskytte ham (Yahya Hassan) mod vold og overgreb, påpeger advokaten for en af de mest markante skikkelser i den danske samfundsdebat de seneste to-tre år.

- Han frabad sig jo selv beskyttelsen, og han har ved flere lejligheder virket voldsomt provokerende. Kan du så ikke godt forstå, at myndighederne (PET) siger fra?

- Nej, for det er netop folk, der selv provokerer, som oftest har mest behov for beskyttelse.

Alle varetægtsfængslede opholder sig i eneceller det meste af døgnet, så der er ikke tale om en egentlig isolation for Yahya Hassans vedkommende.

1 af 2 Yahya Hassans liv har givet nogle slag - her et billede fra ét af slagsen, som han fik på næsen for nylig. (Privatfoto)
2 af 2 20-årige Yahya Hassan tog den danske samfundsdebat i kraven, da hans første digtsamling udkom i efteråret 2013. Nu betyder hans fortsatte varetægtsfængsling, at hans forlag, Gyldendal, kan glæde sig over, at der er kommet mere fart i produktionen af hans kommende digtsamling. (Foto Ernst Van Norde)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere