Yahya Hassan poserede med våben på Twitter: 'Politiet anholdt mig'

- Hvem er det, der er dum, skriver digteren på sociale medier

Det var formentlig dette billede, som fik Østjyllands Politi til at troppe op på Yahya Hassans adresse i mandags. Foto: Facebook
Det var formentlig dette billede, som fik Østjyllands Politi til at troppe op på Yahya Hassans adresse i mandags. Foto: Facebook

Århus-digteren Yahya Hassan har igen været anholdt af politiet.

Det skriver Hassan selv på Twitter og Facebook.

Yahya Hassan blev for fire uger siden løsladt fra sin dom på et år og ni måneders ubetinget fængsel, som han fik for - i marts 2016 - i grov kådhed at have såret en 17-årig med skud. I mandags blev han så anholdt igen.

Det skete, fordi politiet havde modtaget en anmeldelse om, at Hassan havde lagt et billede ud på Twitter, hvor han poserede med et automatvåben.

- Østjyllands Politi får det til at lyde som en succeshistorie at de anholdt mig forleden aften. De glemte bare lige at fortælle at jeg blev løsladt fra Politigården uden grundlovsforhør efter blot 3 timers varetægt. Så hvem er det der er dum, skriver Yahya Hassan på Facebook og på Twitter, mens han linker til en artikel fra døgnrapporten.

Ekstra Bladet har talt med vagtchef ved Østjyllands Politi, Jens Henrik Jensen. Han fortæller til Ekstra Bladet, at han ikke har mulighed for at be- eller afkræfte, om Yahya Hassan har været anholdt i mandags.

- Selv om man kan sige, at det gør en forskel, at nogen finder på at skrive om sin anholdelse på Facebook, så er der ikke tale om samtykke til, at politiet også udtaler sig. Derfor kan jeg ikke sige andet end det, der står i døgnrapporten, siger Jens Henrik Jensen til Ekstra Bladet.

Yahya Hassan har været anholdt af politiet, fortæller han på Facebook og Twitter. Foto: Finn Frandsen
Yahya Hassan har været anholdt af politiet, fortæller han på Facebook og Twitter. Foto: Finn Frandsen
 

Af døgnrapporten fremgår det, at en 22-årig mand fra Aarhus V i mandags blev anholdt i sin lejlighed, hvor der blev fundet hash og kokain. Det fremgår videre, at politiet dukkede op på adressen, fordi man havde fået et tip om, at den unge mand poserede på Twitter med et våben.

Se også: Yahya Hassan amok på Facebook: Nu undersøger politiet sagen

Manden blev både sigtet for ulovlig våbenbesiddelse og for overtrædelse af narkotikalovgivningen, idet politiet fandt 1,91 gram kokain og 12,97 gram hash på adressen.

Men politiet fandt til gengæld ikke noget våben.

På Yahya Hassans Twitter- og Facebookprofil er også et foto, hvor han iført et partisanertørklæde holder et automatvåben. Fotoet er uploadet på Twitter 7. januar med den ledsagende tekst 'Stille og rolig søndag i Aarhus V'.

Yahya Hassan har lørdag valgt at gøre det omtalte foto til sit profilbillede på Facebook.

Yahya Hassan blev verdensberømt i Danmark, da han i 2013 udgav digtsamlingen "Yahya Hassan".

Med et oplag på flere end 120.000 eksemplarer blev det den bedst sælgende debutdigtsamling i nogensinde.

Yahya Hassan har studeret på Forfatterskolen i København.

Det er ikke lykkedes Ekstra Bladet at få en kommentar fra Yahya Hassan.

Yahya Hassan - dengang den unge digter nærmest lignede uskylden selv. I dag er situationen anderledes. (Foto: Finn Frandsen) 112 - 21. mar. 2016 - kl. 16:15 Efter skuddrama: Gyldendal vil stadig udgive Yahya

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen