Yngre mand stukket med kniv i arme og ben

Kastede blod op efter brutalt knivoverfald i København

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)

En yngre mand blev tirsdag ved 22-tiden fundet blødende efter talrige knivstik på kroppen, oplyser politiet i København til Ekstra Bladet.

Da ambulancen ankom til stedet på Brofogedvej, kastede manden blod op, oplyser den centrale vagtleder ved Københavns Politi, Hans Brix.

Han fortæller, at manden blandt andet var stukket i arme og ben og blev kørt med udrykning til Rigshospitalets Traumeafdeling.

- Han var ved bevidsthed, da han blev kørt til hospitalet. Det var nogle forbipasserende, der havde tilkaldt en ambulance, siger Hans Brix og tilføjer, at politiet formoder, at manden blev stukket ned et andet sted.

- Vi har ikke haft mulighed for at afhøre ham, og vi ved endnu ikke, hvor knivstikkeriet fandt sted, siger Hans Brix, der opfordrer eventuelle vidner til at henvende sig til politiet.

Ved midnatstid var politi med hunde stadig til stede i kvarteret omkring Brofogedvej, og flere gader var spærret af.

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere