Youtuber arresteret: Løj kæresten død

JayStation - med det borgerlige navn Jason Ethier - er blevet arresteret og sigtet for overfald

Jason Either skal nu forklare sig til politiet. Foto: Jaystation/Youtube
Jason Either skal nu forklare sig til politiet. Foto: Jaystation/Youtube

En kendt youtuber ved navn Jason Either er kommet i store problemer, efter han har indrømmet, at han løj om sin kæreste Alexias død.

Han har selv indrømmet, at han gjorde det, fordi han gerne ville have flere følgere på sin kanal JayStation på Youtube.

Det skriver BBC.

Jason fortalte i januar, at kæresten Alexia Marano var blevet dræbt af en fuld bilist.

Han begyndte efterfølgende at lave videoer på youtube, hvor han sørgede over hende, besøgte hendes gravsted og prøvede at kontakte hende med et Ouija-bræt, der bruges til at kontakte døde.

I en video har han indrømmet, at ham og kæresten havde aftalt det hele fra begyndelsen af, men at han blev nødt til at stå frem, da flere af hans følgere satte spørgsmålstegn ved dødsfaldet.

Han forklarede også, at Alexia Marano var gået fra ham efterfølgende og nu have anklaget ham for vold til politiet.

Alexia har selv udtalt sig kort på Twitter, hvor hun har skrevet, at tingene kun kan gå fremad nu, og at hun bare er en ung pige fanget midt i en krydsild.

BBC har været i kontakt med politiet i Toronto, der bekræfter anholdelsen af manden.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere