Zoe stak kæresten 5 gange med kniv under kinky sex: Hun var malet som en klovn

Hendes 17-årige kæreste var skrækslagen for klovne i bare fødder

Zoe Adams er netop blevet idømt 11½ års fængsel for at have stukket sin kæreste fem gange med en kniv, mens hun selv var malet i hovedet som en klovn. (Foto: Privatfoto/Facebook)
Zoe Adams er netop blevet idømt 11½ års fængsel for at have stukket sin kæreste fem gange med en kniv, mens hun selv var malet i hovedet som en klovn. (Foto: Privatfoto/Facebook)

En ung 19-årig mor, der ifølge anklageren, er fuldstændig besat af mord og menneskeofringer af mænd, blev i går ved retten i Carlisle i England idømt en fængselsstraf på 11½ år for at have stukket sin kun 17-årige kæreste fem gange med kniv.

I retten kom det frem, at den 19-årige Zoe før episoden havde malet sig som en klovn i ansigtet, selv om hendes kæreste, den 17-årige Kieran Bewick  var rædselsslagen for klovne i bare tæer. Som optakt til en gang kinky sex havde Zoe tænkt sig at binde Kieran med gaffa-tape. Men som et kompromis nøjedes hun med at lægge en pude over hans ansigt, mens hun hviskede: Stol på mig.

Men så trak hun pludselig en kniv og stak Kieran fem gange. To af knivstikkene ramte Kieran i brystet og punkterede en af hans lunger, mens de andre knivstik ramte Kieran i låret, på armen og på hånden.

Det skriver flere medier heriblandt The Telegraph og Daily Mail, og historien er også lagt ud på Politiet i Cumbrias hjemmeside 

Ond og sadistisk
I retten indrømmede Zoe Adams, at hun havde stukket sin kæreste fem gange med en en kniv, men at hun ikke kunne huske ret meget omkring den voldelige episode. Hun hævdede også, at det hele var sket som en slags overreaktion på, at hendes 17-årige kæreste var begyndt at kysse hende imod hendes egen vilje.

Dommer James Adkin gav imidlertid ikke ret meget for Zoe Adams forklaringer og kaldte hende for både ond og sadistisk. Dommer Adkin var fuldstændig overbevist om, at Zoe havde haft til hensigt at skade den 17-årige Kieran alvorligt, fordi hun både havde medbragt gaffa-tape samt en kniv til soveværelset. I retten blev der også fremvist et billede fra hendes Iphone af en blodig kvinde med teksten: Mord er som en pose chips. Man kan ikke stoppe efter en.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet i Cumbria har lagt dette billede af Zoe Adams ud på deres hjemmeside i forbindelse med den blodige sag.(Foto: Cumbria Police)
Politiet i Cumbria har lagt dette billede af Zoe Adams ud på deres hjemmeside i forbindelse med den blodige sag.(Foto: Cumbria Police)
 

I retten forklarede offeret Kieran Bewick følgende:

- Jeg vil være skræmt og bange både mentalt og emotionelt resten af mit liv. Jeg har altid været bange for klovne, og det vidste Zoe. Det her vil kun få min angsts for klovne til at blive endnu større, forklarede Kieran, der i løbet af deres forhold havde bekendt overfor Zoe, at det han var mest bange for i sit liv var 'klovne i bare tæer'.

Kieran forklarede også, at han havde haft svært ved at sove lige siden knivangrebet:

- Jeg kæmper også med visheden om, at et menneske som jeg virkelig holdt meget af, har gjort det her mod mig. Det har plaget mit sind lige siden, jeg blev udskrevet fra hospitalet.

- Men i dag er jeg overbevist om, at hun havde planlagt det hele. Det var ikke personligt. Hun ville gøre det her mod en person, og det var helt tilfældigt, at det blev mig. Og mærkeligt nok, gør det hele sagen lidt lettere at bære for mig.

Sms-besked om menneskeofring
På et tidspunkt i løbet af deres forhold havde Zoe også sendt følgende skræmmende sms-besked til Kieran:

- Jeg tænker ikke på mænd. Kun hvis de er bundet og skal bruges som en menneskeofring. Du kan være glad for, at du ikke er en del af det.

I retten forklarede Zoe, at hun udelukkende havde skrevet sms'en som en joke.

I løbet af retssagen kom det i øvrigt også frem, at Zoe før knivoverfaldet på google havde søgt på, hvor stor straffen er for 'forsøg på manddrab', helt præcist den forbrydelse, som hun netop er blevet straffet for.

Zoe Adams indrømmede, at hun også havde røget joints og drukket vodka, før hun stak sin kæreste fem gange med en kniv. (Foto: Privatfoto/Facebook)
Zoe Adams indrømmede, at hun også havde røget joints og drukket vodka, før hun stak sin kæreste fem gange med en kniv. (Foto: Privatfoto/Facebook)
 

 

1 af 3 Politiet i Cumbria har lagt dette billede af Zoe Adams ud på deres hjemmeside i forbindelse med den blodige sag.(Foto: Cumbria Police)
2 af 3 Zoe Adams indrømmede, at hun også havde røget joints og drukket vodka, før hun stak sin kæreste fem gange med en kniv. (Foto: Privatfoto/Facebook)
3 af 3 Zoe Adams er netop blevet idømt 11½ års fængsel for at have stukket sin kæreste fem gange med en kniv, mens hun selv var malet i hovedet som en klovn. (Foto: Privatfoto/Facebook)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere