TV: Skræmmende krigsrobot kaster murbrokker

De amerikanske militærrobotter, der er klar til at gå i krig, bliver stærkere og mere avancerede

Robotudviklerne der bliver betalt af det amerikanske militær, har fortsat held med at fremstille avancerede skabninger, der bliver mere og mere skræmmende.

Den seneste metal-armede freak fra udviklerne hos Boston Dynamics bliver kaldt BigDog og mestrer i højere grad end dens forgængere at smadre ting omkring sig.

Se også: TV: Stærk stålhund skal i krig

I organisationens seneste video ses robotten samle en 15 kilo tung betonklods op fra gulvet og kyle den igennem lokalet, som var det et sammenkrøllet papir.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvorfor robotten skal være i stand til at kaste med tunge objekter. BigDog vil formentlig være i stand til at ryde vejen for soldater i krigsruiner, men på deres hjemmeside, skriver Boston Dynamics ikke noget om, hvorvidt robotten er designet til at kaste genstande efter fjendtlige kombattanter.

Læs også: Robothund er soldaternes nye bedste ven

Målet har ifølge firmaet været at skabe en robot, der kan bevæge sig rundt alle de steder, hvor mennesker og dyr færdes. BigDog vejer over 100 kilo og kan løbe cirka 6,5 kilometer i timen. Robotten kan klatre op ad bakker, kravle på murbrokker, vade igennem sne, vand og mudrede stier, og kan samtidig slæbe rundt på 150 kilo baggage.

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere