Forbund smider 600.000 kr. til antidumping

Dansk El-Forbunds afdelinger oprustes med 600.000 kroner for at komme problemer med udenlandske firmaer og udenlandske elektrikere uden overenskomst til livs

- De senere år har vi oplevet et større pres på vores overenskomstdækket arbejde, siger Ole Tue Hansen, forbundssekretær i Dansk El-Forbund. (Polfoto/Lars Just)
- De senere år har vi oplevet et større pres på vores overenskomstdækket arbejde, siger Ole Tue Hansen, forbundssekretær i Dansk El-Forbund. (Polfoto/Lars Just)

Udenlandske virksomheder skal ikke have lov til at udføre arbejde i Danmark uden overenskomst.

Det mener Dansk El-Forbunds (DEF) hovedbestyrelse, som har sat 600.000 kroner af til en pulje, som skal øge indsatsen mod udenlandske firmaer og arbejdskraft uden overenskomst, skriver fagbladet Elektrikeren.

Pengene skal bruges på opsøgende arbejde, hvor virksomheder bliver kontrolleret af forbundet.

- De senere år har vi oplevet et større pres på vores overenskomstdækket arbejde. Hvis vi tager polakker for eksempel. Hvis de kommer herop og arbejder for 100 kroner i timen, så er det jo en fyrstelig løn for dem.

- Men det er jo et problem for os, hvis ikke de arbejder under de samme overenskomstmæssige vilkår, som os, siger forbundssekretær hos DEF, Ole Tue Hansen, til ekstrabladet.dk.

Læs også:

Se også: Rekordmange ulovlige østfirmaer i Danmark

48 timers frist
Afdelingerne vil besøge udenlandske virksomheder, der findes i Registeret for Udenlandske Tjenesteydelser, så længe de udfører arbejde i Danmark.

For at få firmaerne til at indgå en overenskomst har Dansk El-Forbund indgået en aftale med arbejdsgiverorganisationen Tekniq, som giver mulighed for at indkalde de udenlandske firmaer til et møde inden for 48 timer.

Til mødet vil også danske firmaer, der bruger de udenlandske firmaer som underentreprenør, blive indkaldt.

- Når mødet skal holdes inden for 48 timer, skyldes det, at vi har oplevet, at hvis der går for lang tid, så fabrikerer de udenlandske virksomheder falske lønsedler, der passer til overenskomsten.

- Men erfaringen er, at når der kun er 48 timer, så kan de udenlandske virksomheder ikke nå at fremstille falske lønsedler, forklarer forbundssekretær Ole Tue Hansen fra Social Dumping-udvalget under DEF.

Læs også:

Se også: Københavnsk metro bygges for timelønninger på 64 kroner

Kan lukke byggeplads
Nægter de udenlandske firmaer at deltage, kan DEF iværksætte en blokade mod firmaet.

Hjælper det ikke, kan DEF anmode de øvrige LO-forbund om at indlede en sympatikonflikt mod firmaet, hvilket de facto kan lukke for eksempel den byggeplads, som firmaet arbejder på.

- 600.000 kroner er i den store sammenhæng ikke voldsomt mange penge. Men vi er heller ikke så hårdt ramt af dumping, som andre områder. Vi har en indviklet autorisationslov, som virker begrænsende for udenlandsk arbejdskraft, siger Ole Tue Hansen.

Det er primært DEF’s to største afdelinger, København og Østjylland, der må forventes at gøre brug af puljen.

Læs også:

Se også: Se hvem der arbejder mest

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere